"12 Years a Slave"-instruktør laver heist-film

Steve McQueen – den Oscar-belønnede mand bag "12 Years a Slave", "Hunger" og "Shame" – er snart klar med sin fjerde spillefilm: heist-filmen "Widows".

McQueens tidligere film har omhandlet slaveri, sultestrejke og seksuel afhængighed, så til sammenligning lyder "Widows"  umiddelbart mere letfordøjelig. Filmen handler om et fejlslagent røveri, hvor alle fire røvere bliver dræbt, hvorefter deres enker må gennemføre kuppet.

Viola Davis ("Suicide Squad") får filmens bærende hovedrolle, og manuskriptet skrives af McQueen og "Gone Girl"-forfatteren Gillian Flynn. Filmen er i øvrigt baseret på en britisk miniserie af samme navn fra 1983.

"Widows" udkommer formentlig engang i 2018.

Kommentarer

"12 Years a Slave"-instruktør laver heist-film

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen