Ægte gangsterboss, der inspirerede adskillige film, er blevet dræbt i fængslet, 89 år gammel

James 'Whitey' Bulger blev spillet af Johnny Depp i "Black Mass", og den brutale forbryder var også inspirationen bag Jack Nicholsons gangsterboss i "The Departed".

Bulger blev i 2013 kendt skyldig i 11 mord, og nu er den notorisk ondskabsfulde bandit selv blevet dræbt. Det skete tidligere i dag i den 89-åriges fængselscelle i Florida.

Bulger blev fanget i 2011 efter en 16 år lang menneskejagt. Superstjernen Johnny Depp blev hyldet for sin indsats som Bulger i det autentiske krimidrama "Black Mass" fra 2015.

Jack Nicholson spillede den brutale gangsterboss Frank Costello i Martin Scorseses "The Departed" i 2006, og Nicholsons karakter var baseret på Bulger, der ligeledes slog sine folder (og folk ihjel) i Boston.

Bulger blev idømt fængsel på livstid i 2013, men han nåede altså kun at udtjene fem år af sin straf, før han blev det tredje mordoffer på blot syv måneder i Floridas Hazelton-fængsel. En af fængslets ansatte fortæller, at stedet er alvorligt underbemandet.

Moovy TV diskuterede i sin tid Bulger med "Black Mass"-instruktøren Scott Cooper ("Crazy Heart", "Hostiles"):

Kommentarer

Ægte gangsterboss, der inspirerede adskillige film, er blevet dræbt i fængslet, 89 år gammel

  • ★★★★0

    89 år ... nogen har været ganske utålmodige. 

    Riqon30-10-18 21:04

  • ★★0

    89 år ... nogen har været ganske utålmodige. 

    Eller meget tålmodige siden de har ventet så længe :) hvis de også laver en film om dette foreslår jeg titlen Grumpy Old Men.

    MOVIE100030-10-18 22:22

  • 0

    Eller meget tålmodige siden de har ventet så længe :) hvis de også laver en film om dette foreslår jeg titlen Grumpy Old Men.

    Hov-hov! Den titel er taget!

    Gasivodo31-10-18 00:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen