Han er (eller var...) altid en fornøjelse at se på film, efter min mening. Der er noget ret unikt over hans udtryk. Det er virkelig, virkelig en skam.

Alan Rickman død, 69 år
Blot få dage efter at en af Englands største musikere gennem tiderne, David Bowie, drog mod de evige græsmarker, er en af nationens største skuespillere i nyere tid, Alan Rickman, også død i en alder af 69 år.
Alan Rickmans familie bekræfter, at den hæderkronede skuespiller døde i dag, torsdag, efter en længere kamp mod kræft.
Rickman har i årtier brilleret på de skrå brædder, men på filmfronten er han særligt kendt for sin rolle som terroristen Hans Gruber i den første "Die Hard" fra 1988 (mandens i øvrigt første spillefilmsrolle), som den grumme sherif af Nottingham i "Robin Hood: Prince of Thieves" og som den sortklædte troldmand Snape i "Harry Potter"-filmene.
Rickman efterlader sig sin hustru, Rima, men han fik aldrig nogen børn.