Alex Garland filmatiserer videospilhittet "Elden Ring"

Alex Garland og A24 genforenes i et projekt, der kan blive instruktørens mest ambitiøse hidtil.

Instruktøren bag "Civil War" og "Ex Machina" slår sig endnu en gang sammen med produktionsselskabet A24. Denne gang er det dog med udgangspunkt i det storslåede fantasyspil "Elden Ring" – et projekt, der muligvis kan blive instruktørens største og mest ambitiøse til dato.

"Elden Ring" er et enormt open world-fantasyspil, der udspiller sig i en verden fyldt med mørke, mystik og monstre. Idé og spilforlæg er skrevet af "Game of Thrones"-forfatter George R. R. Martin, som også vil fungere som producer på den kommende film.

LÆS OGSÅ: "PIG"-INSTRUKTØREN MICHAEL SARNOSKI SKAL FILMATISERE VIDEOSPILLET "DEATH STRANDING"

Spillet er et af de bedst sælgende og mest anmelderroste i nyere tid, så Garland og A24 har noget at leve op til. Men med så stor en spilsucces er der ingen tvivl om, at en kommende filmatisering nok skal trække mange fantasyglade gamere ind i biografmørket.

Alex Garland er i øjeblikket biografaktuel med krigsfilmen "Warfare". Hans forrige film, "Civil War", var A24's dyreste til dato med et budget på næsten 128 mio. dollars – men mon ikke et projekt som "Elden Ring" kommer til at slå den rekord? Hvornår "Elden Ring"-filmen får premiere er endnu uvist.

Kommentarer

Alex Garland filmatiserer videospilhittet "Elden Ring"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen