Alexandre Desplat laver musik til "Linda og Valentin"

Et gammelt ordsprog lyder "den enes død, den andens brød". Det har sjældent været mere rammende end i den seneste udvikling i sagen om den franske komponist Alexandre Desplat.

For under en uge efter at have trukket sig fra "Rogue One: A Stars Wars Story" har Desplat nu slået sig sammen med sin landsmand Luc Besson og dennes projekt, rumoperaen "Valerian and the City of a Thousand Planets". Filmen baseres på tegneserien, der på dansk er kendt under "Linda og Valentin".

Det var efter sigende de mange sene ændringer på "Rogue One", som Alexandre Desplat ikke ville eller kunne omskrive sit score til. Til gengæld er det meget sandsynligt, at mange af disse temaer dukker op i Luc Bessons store science fiction-satsning.

For Luc Besson er det samtidig et brud med sin hofkomponist Eric Serra, der har komponeret musikken til klassikere som "Nikita", "Det femte element", "Leon" og senest "Lucy".

Man kan få en ide om, hvordan "Rogue One: A Stars Wars Story" måske kunne have lyt, når "Valerian and the City of a Thousand Planets" får premiere i juli næste år.

Kommentarer

Alexandre Desplat laver musik til "Linda og Valentin"

  • 0

    Jeg kender ikke meget til Linda og Valentin og kan derfor ikke sige så meget om hvordan musikken evt bliver, men jeg ser altid frem til et Alexandre Desplat score!

    Superknys21-09-16 19:50

  • ★★★0

    Måske den første tegneseriefilmatisering jeg for alvor har set frem til, særligt med Besson i instruktørstolen. Linda og Valentin-universet er fantastisk. Selvom det sikkert - som altid med den kære Luc - enten bliver knald eller fald. :)

    Dolphinfriendly21-09-16 20:19

  • ★★★★0

    Har du læst tegneserierne? Min far havde dem alle, og jeg har efterfølgende overtaget nogen af dem. Nogle af historierne er ret gode, andre lidt blandet. Jeg har det generelt lidt svært med de franske "voksentegneserier"...

    Rasmus Drews21-09-16 20:19

  • ★★★0

    Jeps, jeg læste dem en del som barn - var helt pjattet med den smadrede og beskidte stemning, som ja, nok er meget fransk. :) 

    Dolphinfriendly21-09-16 20:53

  • ★★★★★2

    Jeg har hele serien stående i glorværdige hardcover-udgaver fra Cobolt, bortset fra den nye roman og det seneste album i serien, som er lavet af Manu Larcenet.

    Jeg har læst serien siden jeg var knægt og jeg ved ikke nødvendigvis om jeg vil kategorisere dem som 100% voksentegneserier, men jeg vil mene, at det er 100% fed sci-fi, som har formået at være relevant siden 1967.

    Jeg håber det bedste, men frygter det værste, når det kommer til filmatiseringen. Jeg er ikke helt sikker på, at DeHaan er det rette valg som Valentin.

    Bruno21-09-16 20:59

  • ★★★0

    Jeg har hele serien stående i glorværdige hardcover-udgaver fra Cobolt, bortset fra den nye roman og det seneste album i serien, som er lavet af Manu Larcenet.

    Jeg anede faktisk ikke at der stadig var gang i serien - jeg læste de danske oversættelser i 80'erne. og har ikke læst siden. Det lyder til at jeg skal igang med dem igen.

    Dolphinfriendly21-09-16 21:07

  • ★★★★★0

    De to skabere udgav deres sidste album for et par år siden, tror jeg det var, men serien blev reelt afsluttet i 2010. Det efterfølgende album er mere en slags mindealbum og der er endnu et på vej. Derefter er der kommet den førnævnte roman og så albummet af Larcenet.

    Men jo, 1967 til 2010 kørte serien og den samlede historie blev til 21 album i løbet af den tid. :)

    Cobolts udgaver kan varmt anbefales. Det er billigere end at købe albums i løs vægt, da man får 3-4 album pr. bog og de er fyldt med ekstramaterialet, som man ellers ikke ville få med.

    Bruno21-09-16 21:23

  • 0

    En belgisk afsporing: Hvornår kommer der Yoko Tsuno? Er det ikke perfekt til 2016+? Kvinde! Veluddannet, kan selv, ikke grisefarvet/hvid;-P

    ..beklager - kan ikke mere amerikansk superhelte suppekog..

    OT: Hvis bare alle "5" elementer er med i denne filmatisering, så..:-D  

    Gasivodo22-09-16 04:29

  • 0

    Efter at have set Lucy, så har jeg ikke de vilde forventninger til denne film, men man har jo lov til at håbe. Linda og Valentin fortjener et mesterværk og flere efterfølgere! 8)

    T'hain22-09-16 10:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen