"Alien"-tv-serie officielt på vej – udspiller sig på Jorden

Skaberen af tv-serien "Fargo" skal sammen med Ridley Scott bringe uhyggen hjem i vores stue.

Man kan åbenbart ikke stole på folk i Hollywood. I hvert fald har Noah Hawley – manden bag tv-serien "Fargo" – tidligere fortalt om sin skrottede ide til en "Alien"-serie. Nu viser det sig dog, at serien overhovedet ikke er skrottet.

I hvert fald er en kommende "Alien"-serie netop offentliggjort, og selvsamme Noah Hawley skal styre projektet sikkert i havn for kanalen FX, der hører under selskabet Fox – som nu ejes af Disney.

Læs også: "Fargo"-skaber: Min "Star Trek"-film er formentlig død

Hawley får muligvis hjælp fra selveste Ridley Scott, der skabte den oprindelige "Alien", og som også har stået bag prequel-filmene "Prometheus" og "Alien: Covenant". I hvert er forhandlingerne om at bringe Scott om bord i fuld gang.

Handlingen holdes stadig hemmelig, men til gengæld er det officielt, at serien vil udspille sig her på planeten og ikke ude i rummet som de hidtidige "Alien"-film (hvis vi altså ikke regner "Alien vs. Predator"-filmene med).

Det er godt nyt for de mange fans, der måske havde opgivet håbet om at se filmhistoriens mest frygtede monster bragt til live på de små skærme – og i dagligstuerne kan alle høre os skrige.

Kommentarer

"Alien"-tv-serie officielt på vej – udspiller sig på Jorden

  • ★★★★★★0

    Det lyder som en sjov idé - men jeg er bekymret over om Noah Hawley's skæve humor passer til Alien - universet.

    Fargo vs. Alien lyder som lidt for blandede bolcher...

    Wayne11-12-20 11:15

  • ★★★1

    Det lyder som en sjov idé - men jeg er bekymret over om Noah Hawley's skæve humor passer til Alien - universet.

    Fargo vs. Alien lyder som lidt for blandede bolcher...

    Tja.. Manden har lavet andet godt end Fargo. Legion er i hvert fald meget anderledes og sin helt egen stil. Så mon ikke han evner at skabe noget unikt (i forhold til sit tidligere arbejde) her også.

    HonoDelLoce12-12-20 11:26

  • ★★★★★★0

    Tja.. Manden har lavet andet godt end Fargo. Legion er i hvert fald meget anderledes og sin helt egen stil. Så mon ikke han evner at skabe noget unikt (i forhold til sit tidligere arbejde) her også.

    Jeg håber på det bedste ;-)

    Wayne12-12-20 12:27

  • ★★★0

    Whoooouu, please make it work. Det kunne være så fedt :)

    Gormanden12-12-20 16:13

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen