"Alita: Battle Angel"-stjerne vil have mange flere film

På trods af en moderat succes i biograferne har sci-fi-filmen opbygget en dedikeret fanbase – heriblandt blandt filmens medvirkende.

Skuespilleren Keean Johnson, som spillede Hugo i "Alita: Battle Angel" og er aktuel i Roland Emmerichs "Midway", mener, er sci-fi-filmen bør få ikke kun én men flere efterfølgere. Han udtaler ifølge Unilad:

"Efter at have hørt fra [James Cameron] og Robert [Rodriguez] om, hvor verden [i filmen] ville bevæge sig hen – jeg tror, at jo mere der kunne komme ud af det, jo bedre ville det blive. Der er så mange forskellige ting, der kunne ske, og så meget materiale."

Den første film, der er baseret på mangaen af samme navn, klarede sig moderat i biograferne, men har efterfølgende fået opbygget en solid fanbase, der ihærdigt har forsøgt at overbevise filmselskabet om, at der skal laves en 2'er.

Her på Moovy fik filmen 4 stjerner, og i forbindelse med premieren var Moovy TV som eneste danske medie i London og tale med folkene bag filmen, herunder Robert Rodriguez, Jennifer Connelly og Christoph Waltz. Herunder kan du se både den korte, lange og teaser-udsendelsen:

Kommentarer

"Alita: Battle Angel"-stjerne vil have mange flere film

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen