Det var det de burde - og som jeg også oprindelig troede de gjorde - ved deres anthology film serie . Film med et lavere budget og forskellige stemningrr og genrer, der ikke behøver være for alle. Jeg har læst bogen Death Trooper, der er en generisk zombiebog, men hvis der kommer en gyser serie/film, så håber jeg mere at det involverer sith'erne, Darth Plageous/ Darth Revan/Darth Bane. Darth Vader /Darth Sidious er gjort lidt for meget i bøgrr/comics. Jeg håber på de andre, der ikke er blevet brugt helt så meget.

"Andor"-skaber: En "Star Wars"-gyser er på vej
Den fjerne galakse bliver mere skræmmende end nogensinde!
Selvom "Star Wars"-galaksen kan være et særdeles mørkt og faretruende sted, har vi stadig til gode at opleve en decideret gyser sat i George Lucas' kulørte univers. Noget mange fans ellers har efterspurgt i årevis.
Men nu lader det til, at der sker noget på netop den front. Manden bag "Star Wars"-serien "Andor", Tony Gilroy, har nemlig i et interview til Business Insider udtalt, at en "Star Wars"-gyser er på vej: "De gør det. Jeg tror de gør det. Jeg tror det er i støbeskeen, ja."
Læs også: "Star Wars: Starfighter" med Ryan Gosling får premieredato
Gilroy kom dog ikke nærmere ind på, hvorvidt der er tale om en film eller serie. Og hverken Disney eller Lucasfilm har bekræftet projektet, så vi skal nok – som med diverse andre "Star Wars"-nyheder – tage denne med et gran salt.
Til gengæld er det sikkert og vist, at 2. sæson af den kritikerroste "Andor" netop er blevet kickstartet på Disney+. Herunder kan du se Moovy TV's dybdeborende indslag om sæsonen, hvor vi interviewer bl.a. førnævnte Tony Gilroy og skuespillere som Stellan Skarsgård, Diego Luna og Ben Mendelsohn: