"Araknofobi"-remake har fundet sin instruktør

Så skal der snart spindes guld på endnu et nostalgitrip.

Helt tilbage i 2018 blev det meldt ud, at James Wan arbejdede på en genindspilning af "Araknofobi" fra 1990.

Siden da har projektet ligget stille, men nu tyder det på, at filmen så småt begynder at tage form. I hvert fald er der nu sat navn på den instruktør, som skal få det til at krible i biografen.

Christopher Landon har tidligere stået bag "Happy Death Day" og "Freaky", og han skal nu både skrive og instruere den kommende edderkoppeklassiker.

LÆS OGSÅ: JEFF DANIELS FÅR OPKALDT EN EDDERKOPPEDRÆBENDE ORM EFTER SIG

Den oprindelige "Araknofobi" fra 1990 var en gyserkomedie instrueret af Frank Marshall. Filmen udspiller sig i den lille amerikanske by Canaima, hvor helvede bryder løs, da en ny type dødelige edderkopper udklækkes og med lynets hast begynder at tage livet af byens betrængte borgere.

På rollelisten var navne som Jeff Daniels og John Goodman, der begge var med til at gøre filmen til en kassesucces.

Frank Marshall vender tilbage som producer, men det bliver op til Landon at skrive et manuskript, som kan balancere gys og komik og skabe endnu en ottebenet biografsucces.

Kommentarer

"Araknofobi"-remake har fundet sin instruktør

  • ★★★★★★0

    Husker den som ganske underholdende, men blev dog lidt skuffet ved et gensyn her for nogle år siden. Har rated den 6/10. 

    T. Nielsen 3-06-22 16:26

  • ★★★★★0

    Jeg kan nærmest ikke huske originalen, men Landon er fucking fantastisk, så nu glæder jeg mig sgu!

    The Insider 3-06-22 16:27

  • ★★★★★1

    Jeg kan nærmest ikke huske originalen, men Landon er fucking fantastisk, så nu glæder jeg mig sgu!

    Jeg husker så TYDELIGT originale desværre, så den i en måske alt for ung alder, og efter toilet scenen, sku jeg altid bruge ekstra tid før jeg satte mig på brættet fremover derhjeme.

    Bassball scenen med hatten aj aj aj argg desværre jeg husker den her film alt for godt, er spændt på om de går CGI amok eller de også skal ha gang i hårtørene den her gang, den orignale var jo meget practical.


    Elwood 3-06-22 16:36

  • ★★★★★★0

    Baseret på et snit af de ratings jeg har givet de film jeg har set, som han har iscenesat, så er han skam fantastisk….fantastisk ringe desværre:) 

    T. Nielsen 3-06-22 16:37

  • ★★1

    Hvorfor ikke bare lave en Arachnophobia vs. Eight Legged Freaks?

    NFT 3-06-22 16:37

  • ★★★★★0

    Hvorfor ikke bare lave en Arachnophobia vs. Eight Legged Freaks?

    Eight Legged Freaks er dog straight out komedie for mig, grinte altid højlydt af det ene kryb der har fået sine ben klemt fast i bagsmækken på en politibil, men den siger av av av av, når den blir "slæbt" hen af vejen.

    Elwood 3-06-22 16:39

  • ★★★★★1

    Baseret på et snit af de ratings jeg har givet de film jeg har set, som han har iscenesat, så er han skam fantastisk….fantastisk ringe desværre:) 

    Du stavede forkert til "jeg er fantastisk helt oppe at ringe" – men altså, klassisk autocorrect, Thomas! Ses i biffen!

    The Insider 3-06-22 16:50

  • ★★★★0

    Jeg kan ikke fordrage de to film han har lavet London, så..  nej tak. 

    Babo 3-06-22 16:53

  • ★★★★★1

    Jeg kan ikke fordrage de to film han har lavet London, så..  nej tak. 

    Nej, de der to Hobbitten-film med Simon London var sgu ringe. Men fedt at vide, at du også er fan af Christopher Landon, som har lavet seks film <3 Vi glæder os til den syvende!

    The Insider 3-06-22 17:01

  • ★★★★★★0

    Jeg kan ikke fordrage de to film han har lavet London, så..  nej tak. 

    Jeg har set tre. Den første Happy Death Day synes jeg er okay. Den anden middelmådig. Men Freaky er det værste lort!!!

    T. Nielsen 3-06-22 17:08

  • ★★★★0

    Nej, de der to Hobbitten-film med Simon London var sgu ringe. Men fedt at vide, at du også er fan af Christopher Landon, som har lavet seks film <3 Vi glæder os til den syvende!

    Jeg refererede til artiklens to nævnte film, Happy Death Day og Freaky, som jeg fandt ulidelig pubertære. 

    Babo 3-06-22 17:10

  • ★★★★0

    Jeg har set tre. Den første Happy Death Day synes jeg er okay. Den anden middelmådig. Men Freaky er det værste lort!!!

    Den anden så jeg et kvarter af og valgte at spare mig selv for hovedpinen :)

    Babo 3-06-22 17:11

  • ★★★★★1

    Mmmm.... 83% på Rotten. Den gode smag er derude <3

    The Insider 3-06-22 17:12

  • ★★★★★0

    Mmmm.... 83% på Rotten. Den gode smag er derude <3

    Og med en average rating på 6.8/10. Det er bestemt over middel, men jeg ved ikke helt om det er nok til stemplet “god smag” :)

    Kruse 3-06-22 17:15

  • ★★★★★0

    Jeg kan rigtig godt lide den første Happy Death Day.  Londons næste to film var ret skuffende, men jeg har da ikke afskrevet ham endnu! Der var da fine takter og ideer i dem, de var bare… well, ret dårligt instrueret.

    David Lund 3-06-22 17:15

  • ★★★★★0

    Og med en average rating på 6.8/10. Det er bestemt over middel, men jeg ved ikke helt om det er nok til stemplet “god smag” :)

    Eeeeeeeeeej, mr. lyseslukker!

    Jeg kan rigtig godt lide den første Happy Death Day.  Londons næste to film var ret skuffende, men jeg har da ikke afskrevet ham endnu! Der var da fine takter og ideer i dem, de var bare… well, ret dårligt instrueret.

    Eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeej, mr. fumler-lidt-med-kontakten-så-ikke-totalt-lyseslukker!

    The Insider 3-06-22 17:19

  • ★★★★0

    Indy 4 har 78%, så helt sikkert er det, at den gode smag findes. Et sted hvor jeg ikke lever 

    Babo 3-06-22 17:20

  • ★★★★★0

    Indy 4 har 78%, så helt sikkert er det, at den gode smag findes. 

    Jeg havde sgu ikke regnet med, at du var Indy 4-fan, Babo, men fair nok! Vi har alle sammen vores egen "Battleship"...

    The Insider 3-06-22 17:20

  • ★★★★0

    Jeg havde sgu ikke regnet med, at du var Indy 4-fan, Babo, men fair nok! Vi har alle sammen vores egen "Battleship"...

    Haha, hvem fanden er ikke fan af køleskabs scenen? Den er ligeså berømt som Kanes døende ord i en ‘lille’ klassiker :)

    Babo 3-06-22 17:22

  • ★★★★★0

    Haha, hvem fanden er ikke fan af køleskabs scenen?

    True, true. Indy-sagaens højdepunkt næstefter Shias svingom med aberne.

    The Insider 3-06-22 17:25

  • ★★★★★0

    Jeg kunne sgu meget godt lide køleskabsscenen. Det er i hvert fald ikke det værste i filmen =)

    David Lund 3-06-22 17:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen