Årets CPH:DOX fortsætter online til 5. april

CPH:DOX fortsætter online i denne uge med over 100 film at vælge mellem i festivalens virtuelle biograf.

Årets udgave af dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX (en af verdens absolut største af sin slags) blev for nylig aflyst på grund af truslen fra coronavirussen. Men årets CPH:DOX genopstod i en alternativ, online version, og festivalen er stadig godt i gang på nettet.

I en pressemeddelelse skriver den succesfulde, danske filmfestival:

Fik du set det, du ville? Hvis ikke, så er der ingen grund til FOMO. CPH:DOX fortsætter nemlig online i denne uge med over 100 film at vælge mellem i vores virtuelle biograf! Så gør dig selv og alle andre en tjeneste: bliv hjemme og se en god film eller to, så skal vi til gengæld nok guide dig til at finde dem!

Husk i øvrigt at, du i år kan gå på CPH:DOX, uanset hvor i landet du bor. Sig det videre, og hjælp os med at nå ud til alle dem, der sidder hjemme og meget hellere vil på filmfestival - så er du en superstar.

I kan læse mere på festivalens officielle hjemmeside: cphdox.dk

Kommentarer

Årets CPH:DOX fortsætter online til 5. april

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen