Årets Golden Globes-vindere fundet!

Den store vinder og dermed nu Oscar farvorit blev fundet ved nattens uddeling.

Det blev ikke så overraskende endnu en prisuddeling præget af det politiske i kølvandet på både #metoo og Donald Trump. Der var således både en stikpille til det 100 % mandlige instruktørfelt fra Natalie Portman samt kærlige, men bestemte irettesættelser og præsident-referencer fra bedste kvindelige skuespiller-vinderen Francis McDormand, som spiller hovedrollen i, hvad der må betegnes som årets store vinder, "Three Billboards Outside Ebbing, Missouri". Filmen, der kan ses i de danske biografer fra på torsdag, må nu også betragtes som en klar Oscar-favorit.

Blandt de mest tårevædede taler sås blandt andet Oprah Winfrey, der blev hyldet med den ærefulde Cecil B. DeMille Award, hvor hun benyttede lejligheden til at mindes barndommens drømme om håb, da hun i 1964 så Sidney Poitier vinde en pris som den første sorte skuespiller. 

Blandt yngre vindere var den unge "Lady Bird"-stjerne Saoirse Ronan, mens multitalentet James Franco vandt for sit vanvittigt humoristiske portræt af Tommy Wisaeu i "The Disaster Artist".

Der var i år kun i mindre grad dansk håb i form af den svensk-danske Guldpalmevinder "The Square", der blandt mange var favorit til at tage prisen for bedste udenlandske film, men det blev overraskende en outsider, nemlig den tyske "I skyggen", der sejrede i dette års ellers stærke felt.

Blandt de øvrige Golden Globe-vinderne finder man (vinderen markeret med fed):

BEDSTE FILM – DRAMA

"Three Billboards Outside Ebbing, Missouri"

"Dunkirk"

"The Post"

"The Shape of Water"

"Call Me By Your Name"

BEDSTE FILM – KOMEDIE ELLER MUSICAL

"Lady Bird"

"Get Out"

"I, Tonya"

"The Disaster Artist"

"The Greatest Showman"

BEDSTE INSTRUKTØR

Guillermo del Toro, "The Shape of Water"

Martin McDonagh, "Three Billboards Outside Ebbing, Missouri"

Christopher Nolan, "Dunkirk"

Ridley Scott, "All the Money in the World"

Steven Spielberg, "The Post"

BEDSTE KVINDELIGE SKUESPILLER – DRAMA

Frances McDormand, "Three Billboards Outside Ebbing, Missouri"

Jessica Chastain, "Molly’s Game"

Sally Hawkins, "The Shape of Water"

Meryl Streep, "The Post"

Michelle Williams, "All the Money in the World"

BEDSTE MANDLIGE SKUESPILLER – DRAMA

Gary Oldman, "Darkest Hour"

Timothée Chalamet, "Call Me by Your Name"

Denzel Washington, "Roman J. Israel"

Esq.Tom Hanks, "The Post"

Daniel Day-Lewis, "Phantom Thread"

BEDSTE KVINDELIGE SKUESPILLER – KOMEDIE ELLER MUSICAL

Saoirse Ronan, "Lady Bird"

Judi Dench, "Victoria & Abdul"

Margot Robbie, "I, Tonya"

Emma Stone, "Battle of the Sexes"

Helen Mirren, "The Leisure Seeker"

BEDSTE MANDLIGE SKUESPILLER – KOMEDIE ELLER MUSICAL

James Franco, "The Disaster Artist"

Steve Carell, "Battle of the Sexes"

Ansel Elgort, "Baby Driver"

Hugh Jackman, "The Greatest Showman"

Daniel Kaluuya, "Get Out"

BEDSTE KVINDELIGE BIROLLE

Allison Janney, "I, Tonya"

Mary J. Blige, "Mudbound"

Hong Chau, "Downsizing"

Laurie Metcalf, "Lady Bird"

Octavia Spencer, "The Shape of Water"

BEDSTE MANDLIGE BIROLLE

Sam Rockwell, "Three Billboards Outside Ebbing, Missouri"

Willem Dafoe, "The Florida Project"

Armie Hammer, "Call Me by Your Name"

Richard Jenkins, "The Shape of Water"

Christopher Plummer, "All the Money in the World"

BEDSTE SERIE –DRAMA

"The Handmaid’s Tale"

"This Is Us"

"The Crown"

"Game of Thrones"

"Stranger Things"

BEDSTE SERIE – KOMEDIE ELLER MUSICAL

"The Marvelous Mrs. Maisel"

"Black-ish"

"Master of None"

"SMILF"

"Will & Grace"

Kommentarer

Årets Golden Globes-vindere fundet!

  • ★★★3

    Spændende med Franco som vinder! Håber sgu han snupper Oscaren, så Wiseaus intentioner med The Room går full circle!

    David Lund 8-01-18 15:15

  • ★★★2

    For mig er dette er den perfekte måde at bliver informeret om resultaterne.

    Det kan være meget sjovt at se, hvem der vinder og den slags, men prisoverrækkelsesshows synes jeg som regel er ganske rædselsfulde at overvære. Selv da jeg var anmelder, blev jeg sjældent oppe for at se Oscarshowet. Opvisningen af selvfedme, klappen sig selv på ryggen og tiltro til egen betydning får det hurtigt til at vende sig i mit indre.

    Benway 8-01-18 15:51

  • ★★★0

    Spændende med Franco som vinder! Håber sgu han snupper Oscaren, så Wiseaus intentioner med The Room går full circle!

    Hørt! Men samtidigt er jeg splittet... vil gerne se, at Oldman omsider får statuetten (og det er formentlig også ret sandsynligt).

    The Insider 8-01-18 16:01

  • ★★★1

    Oldman er sikkert god som altid, men synes virkelig også det ligner en typisk Oscar/showy-præstation. 

    Babo 8-01-18 16:06

  • 1

    Jeg vil nu ikke sige at Three Billboards Outside Ebbing, Missouri er storfavorit efter at den har vundet for bedste film ved Golden Globe. HFPA har trods alt kun 90 medlemmer mener jeg det er, hvorimod SAG har 120-130.000 medlemmer. Og så er der også DGA og ikke mindst PGA, som alle tre kommer til at have større betydning. Hvis der er en film der rydder dem, så vil de være storfavorit. Man vidste godt på forhånd at HFPA var begejstret for Three Billboards, så i den henseende var det ikke overraskende at den vandt det den vandt. I år er et at de mest åbne år, indtil videre. Der er endnu ingen locks i de store kategorier.

    Whispering Horse 8-01-18 18:05

  • ★★0

    Fedt med et par Golden Globes til "Lady Bird". Det bekræfter jo bare yderligere de mange flotte anmeldelser filmen har fået. Svært ikke at have kæmpe forventninger til Greta Gerwigs nyeste værk. 

    NightHawk 8-01-18 18:23

  • ★★0

    Fedt med et par Golden Globes til "Lady Bird". Det bekræfter jo bare yderligere de mange flotte anmeldelser filmen har fået. Svært ikke at have kæmpe forventninger til Greta Gerwigs nyeste værk. 

    Den er jeg også virkeligt spændt på - og dejligt at se suveræne Ronan igang igen. 

    Dolphinfriendly 8-01-18 18:30

  • ★★★0

    James Franco er tilsyneladende den seneste i rækken, der nu bliver beskyldt for upassende adfærd. I forhold til Oscar-chancerne kunne det vist dårligt komme på et værre tidspunkt.

    Benway11-01-18 17:20

Log ind for at deltage i diskussionen