Det irriterer mig, at "Arvingerne" ophæves til stor tv-kunst på linje med Bergman, når det i virkeligheden bare er en ujævn sæbeopera. Det har i det hele taget været et svagt år for dansk tv, især set i lyset af et forrygende dansk film-år.
Årets Robert for bedste danske film gik til "Under sandet"
Det blev Martin Zandvliets film "Under sandet", der i går aftes blev den store vinder, da Robert-statuetterne blev uddelt, Ikke alene løb filmen med prisen for Årets bedste danske film - Zandvliet fik også prisen for Årets instruktør og Årets originale manuskript.
Ulrich Thomsen fik prisen for Bedste mandlige skuespiller for "Sommeren '92", mens Tuva Novotny vandt for Bedste kvindelige hovedrolle for "Krigen". Bedste adapterede manuskript blev Anders Thomas Jensens "Skammerens datter", og filmen vandt desuden prisen for Bedste børne- og ungdomsfilm.
Nicolas Bro løb med statuetten for Bedste mandlige birolle for "'Mænd og høns", mens Bedste kvindelige birolle gik til Trine Dyrholm for "Lang historie kort". Dyrholm vandt samtidig prisen for Bedste kvindelige hovedrolle i en tv-serie for "Arvingerne II" og er med seks andre Robert-statuetter nu oppe på ialt otte. Hun er dermed den kvindelige skuespiller med flest Robert-priser i skuespillerkategorierne.
Bedste sounddesigner blev Peter Albrechtsen ("Idealisten").
Se også: Moovy TV: Interviews med folkene bag den danske krigsfilm "Under sandet"
Se også: Moovy TV: "Krigen"-interview med Tobias Lindholm og Pilou Asbæk
Se også: Moovy TV: Bag om den danske thriller "Idealisten"
Se de øvrige Robert-vindere under billedet ("Idealisten").
Øvrige Robert-vindere:
Bedste scenograf: Mia Stensgaard ("Mænd og høns")
Bedste fotograf: Camilla Hjelm Knudsen ("Under sandet")
Bedste kostumier: Kicki Ilander ("Skammerens datter")
Bedste sminkør: Anne Cathrine Sauerberg, Morten Jacobsen og Thomas Foldberg ("Mænd og høns")
Bedste klipper: Per Sandholt og Molly Malene Stensgaard ("Under sandet")
Bedste score: Jeppe Kaas ("Skammerens datter")
Bedste originale sang: "Svæver over byen", Wafande ("Iqbal og den hemmelige opskrift")
Bedste visuelle effekter: Martin Madsen og Morten Jacobsen ("Skammerens datter")
Bedste kortfilm, dokumentar: "Home Sweet Home"
Bedste dokumentarfilm: "The Man Who Saved the World"
Bedste amerikanske film: "Birdman"
Bedste ikke-amerikanske film: "Mommy"
Bedste kortfilm, fiktion: "Mommy"
Blockbuster publikumsprisen: "Under sandet"
Bedste tv-serie: "Arvingerne II"
Bedste korte tv-serie: "Ditte & Louise"
Bedste mandlige hovedrolle - tv-serie: Carsten Bjørnlund ("Arvingerne II")
Bedste mandlige birolle - tv-serie: Jesper Christensen ("Arvingerne II")
Bedste kvindelige birolle - tv-serie: Lene Maria Christensen ("Arvingerne II")