Arnold Schwarzenegger lægger stemme til kommende "Predator"-spil

Muskelbundtet vender tilbage til den franchise, han var med til at skabe.

Siden den oprindelige "Predator" fra 1987 har alle de efterfølgende film lidt af den samme mangel, nemlig et totalt fravær af Arnold Schwarzenegger. Nu tyder det dog på, at legenden vil genoptage rollen som soldaten Dutch – eller i hvert fald stemmen. 

I et nyligt interview fortalte den forhenværende governator, at han jævnligt genser "Predator", og at han havde set den for nyligt for at komme i den rette stemning til at lægge stemme til et kommende Predator-computerspil.

Hvilket computerspil, der er tale om, nævnte han ikke, men mon ikke det drejer sig om "Predator: Hunting Grounds", der har planlagt udgivelse senere i år? Se teaser-videoen til spillet her.

"Predator: Hunting Grounds" bliver et online skydebaseret multiplayerspil med vægt på autenticitet, hvor spilleren kan vælge at påtage sig rollen som barsk elitesoldat, der under dødsensfarlige missioner dybt inde i junglen jages af den grusomme Predator.

Så kan vi blot håbe på, at Dutch endnu en gang vil ytre replikken: "GET TO DA CHOPPA!"

Herunder kan du se Moovys "Beverly Hills Predator"-video, der er blevet set over 2 mio. gange på forskellige platforme, og hvor Predator møder Beverly Hills 90290!

Kommentarer

Arnold Schwarzenegger lægger stemme til kommende "Predator"-spil

  • ★★★★1

    .."online skydebaseret multiplayerspil "... Og Jeg kunne ikke være mere ligeglad!

    Og som det hele ser ud - er singleplayer ved at få en revival...

    Gasivodo14-03-20 20:55

  • ★★★1

    And they got him to do their dyrti wørk...

    Gormanden14-03-20 23:57

  • ★★★0

    And they got him to do their dyrti wørk...

    Gormanden14-03-20 23:59

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen