Det er simpelthen for dumt, danskere.

"Avatar: The Way of Water" runder 800.000 solgte billetter i Danmark
"Avatar"-fortsættelsen har nu solgt flere billetter i Danmark end "Jurassic Park", "Star Wars: The Force Awakens" og syv af "Harry Potter"-filmene.
Her snart to måneder efter biografpremieren er "Avatar: The Way of Water" slet ikke færdig med at svømme i oceanet af danske biografgængeres penge.
På de sociale medier fastslår 20th Century Studios' danske afdeling, at "Avatar"-fortsættelsen nu har solgt over 800.000 billetter i kongerigets biografer.
Danskerne har været ellevilde med James Camerons sci-fi-storfilm, lige siden den udkom – i midt-december 2022 oplevede den sidste års største åbningsweekend med 154.066 solgte billetter, og blot et par uger senere havde den allerede solgt 500.000 billetter herhjemme.
Læs også: James Cameron: Derfor skal du IKKE se "Avatar" på mobilen (og det er ikke på grund af skærmstørrelsen)
Kun 40 spillefilm – siden Danmarks Statistik begyndte at bogføre tallene i 1976 – har solgt over 800.000 biografbilletter i Danmark, herunder "Avatar: The Way of Water".
En af de film er den første "Avatar", som sammenlagt solgte 1.158.592 billetter i 2009 og 2010. I sine sigtekorn har "Avatar: The Way of Water" netop nu "Crocodile Dundee" (802.146), "Druk" (823.396) og "Den eneste ene" (843.472).
På verdensplan er "Avatar: The Way of Water" nu filmhistoriens 4.-største hit med en samlet indtjening på (i skrivende stund) 2,179 mia. dollars. Den er kun 15 mio. dollars fra at overhale "Titanic" på tredjepladsen – men James Camerons sidstnævnte Oscar-sluger bliver dog snarligt genudgivet i adskillige biografer verden over i en ny 4K-optimeret 3D-version.
Herhjemme kan du bl.a. se "Avatar: The Way of Water" i 3D HFR i FORMAT Biograf, billetter kan bookes her. Og herunder kan du se Moovy TV's video-interviews med sci-fi-storfilmens stjerner: