"Avengers: Infinity War"-filmene bliver skudt i IMAX-format

Den populære instruktørduo Anthony og Joe Russo er så småt færdige med arbejdet på "Captain America: Civil War" og har på den film fået lidt erfaring med at skyde i IMAX-formatet. Hele 20 minutter af filmen vil således være ekstra skarp og godt egnet til de ekstra store IMAX-lærreder.

I et interview med et kinesisk magasin kunne de afsløre, at de derfor har fået mere blod på tanden og har besluttet sig for at filme hele "Avengers: Infinity War" på dette tungere format. "Avengers: Infinity War" produceres sammenhængende, men skal blive til to film, som vil blive sendt i biograferne i sommeren 2018 og 2019.

Da Joe Russo fortalte om beslutningen, sagde han: "Jeg føler, at dét, som gør film specielle i dag, er widescreen-formatet. Grunden til, at du forlader dit hjem og går i biografen er for netop at få den oplevelse, du ikke kan få derhjemme." 

Kommentarer

"Avengers: Infinity War"-filmene bliver skudt i IMAX-format

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen