BBC og Netflix laver "Kaninbjerget"-serie med James McAvoy

I 1972 udgav Richard Adams en bog, som hed "Watership Down" (på dansk "Kaninbjerget"). Historien følger en gruppe kaniner på udkig efter et nyt hjem, og karakteristisk for bogen er det, at plottet har flere voksentemaer og bl.a. har lånt inspiration fra Odyséen. 

Historien blev lavet til en tegnefilm i 1978, hvor John Hurt lagde stemme til hovedkaninen Hazel, og filmen blev en stor succes. Nu er det imidlertid blevet tid til et remake.

Det er Netflix og BBC, som står bag den nye CGI-animerede version, der vil blive vist på tv i Storbritannien, men som Netflix vil gøre tilgængelig for resten af verden via sin streamingservice. Planen er at lave det som en miniserie med fire episoder. For at gøre historien mere spiselig for et moderne publikum agter Netflix/BBC at skrue ned for volden og gøre de kvindelige karakterer stærkere. 

Skuespillerne, som skal lægge stemme til karaktererne, er allerede fundet. De inkluderer blandt andet James McAvoy ("X-Men: Days of Future Past"), Nicholas Hoult ("Mad Max: Fury Road"), Ben Kingsley ("Junglebogen"), John Boyega ("Star Wars: The Force Awakens") og mange andre. 

Serien kommer i 2017. 

Kommentarer

BBC og Netflix laver "Kaninbjerget"-serie med James McAvoy

  • 0

    Fantastisk. 
    Glæder mig

    Oettinger 3-05-16 11:12

  • 0

    Ja filmen kunne næsten ikke gøres mere voldelig, så jeg forstår de vil koge det lidt ned. Desværre betyder det jo nok at de helt udelader det.

    T'hain 3-05-16 12:18

  • 0

    "..skrue ned for volden og gøre de kvindelige karakterer stærkere."

    Jamen det lyder jo heldigvis slet ikke RØVSYGT!

    FUCK! Hvor er jeg træt "Nice new order" mentaliteten.

    Gasivodo 3-05-16 17:08

  • ★★★★0

    Hva vi vil ha? Vold og svage kvinder!! 

    Riqon 3-05-16 18:36

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen