Barack Obama skal udarbejde tv-serier for Netflix

USA's tidligere præsident og hustruen Michelle er ved at få en kontrakt på plads med streaming-tjenesten.

Netflix har således overlistet Apple og Amazon, som også var interesserede i at producere eksklusivt indhold til deres respektive streaming-tjenester i samarbejde med Obama-parret.

Barack Obama har dog ikke tænkt sig at bruge sine Netflix-programmer til at angribe USA's nuværende præsident, Donald Trump.

I stedet vil Obama-parret fokusere på at fortælle inspirerende historier. Barack Obama overvejer angiveligt at agere ordstyrer i debatter om bl.a. sundhedspleje, udenrigspolitik og klimaforandringer.

Michelle Obama er samtidig interesseret i at producere programmer med fokus på ernæring, som længe har været en mærkesag for den tidligere førstedame.

Parret overvejer desuden at lave dokumentarer og fiktionsserier, som indholdsmæssigt flugter med deres ideologier.

Det vides endnu ikke, hvornår Obama-parrets Netflix-programmer bliver sat i produktion eller udgivet.

Kommentarer

Barack Obama skal udarbejde tv-serier for Netflix

  • ★★★★★0

    Barack Obama har dog ikke tænkt sig at bruge sine Netflix-programmer til at angribe USA's nuværende præsident, Donald Trump.

    Trump derimod skal nok gå amok på twitter over alle de programmer Obama familien står bag.

    Elwood10-03-18 21:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen