Batmans sidekick Robin springer ud som biseksuel

Den nuværende inkarnation af Robin skal på date med sin ven Bernard.

I de senere år har LGBTQ-bevægelsen fået flere superhelte fra tegneserriens verden under sine vinger, og seneste skud på stammen er ingen ringere end Batmans berømte sidekick, Robin.

Robin har siden introduktionen i 1940 været skiftet ud et par gange, men der er i dette tilfælde tale om den nuværende Robin, Tim Drake, som første gang så dagens lys i 1991.

Afsløringen kommer i tegneserien "Batman: Urban Legends", hvor Tim Drake genforenes med sin gamle ven Bernard. Deres middag på Bincy's Bar and Grill afbrydes dog af skurken Chaos Monster, der slår Tim bevidstløs og kidnapper Bernard. Efter at have reddet sin ven opsøger Tim Bernard, som spørger Tim: "Tim Drake, vil du på date med mig?". Hvortil Tim svarer "Ja... ja, det tror jeg, jeg vil."

Tim Drake slutter sig dermed til en række andre LGBTQ-superhelte, der bl.a. tæller Kate Kane (Batwoman), Bobby Drake (Iceman), Loke, Jean-Paul Beaubier (Northstar), Billy Kaplan (Wiccan), Hulkling, Midnighter og Apollo.

Den pågældende scene kan ses hos EW.com.

Kommentarer

Batmans sidekick Robin springer ud som biseksuel

  • ★★★★0

    Anyways, så ved vi jo ikke engang, om det er en ny kanon, som altid vil være gældende fremover og ses andre steder end lige denne enkelt tegneserie-ark eller det ganske kun enkelt kun vedrører denne ene fortælling.

    Det skulle være kanon - det er en officel titel i Batman-universet.

    chandler7512-08-21 21:43

  • 1

    Følger ikke lige med i comics, og ved ikke hvor mange forskellige versioner af Robin de har haft, men den eneste rigtige er Dick Grayson, og så længe de ikke piller ved ham så må de gøre hvad de vil.

    Johnny4212-08-21 21:48

  • ★★★★0

    Det føles oftest som et stunt for at få mediedækning frem for en naturlig del af historien, i hvert fald når figurerne har en alder, hvor man må antage, at de har været klar over deres seksualiteter længe. 

    Jeg mener, at Tim Drake skal forestille stadig at være teenager.

    chandler7512-08-21 21:49

  • ★★★★★★0

    Han samler på unge mandlige hjælpere som skal hedde Robin, først Dick Grayson (nu Nightwing), så Jason Todd (nu Red Hood), så Tim Drake (nu Red Robin) og så Damian Wayne, medmindre jeg ikke er opdateret.

    Og Batman bliver ikke ældre selv (bortset fra i nogen historier) :-)

    Wayne12-08-21 21:51

  • ★★★★★0

    Det skulle være kanon - det er en officel titel i Batman-universet.

    Jo jo, men alle Batman-tegneserier hænger vel ikke sammen i samme kontinuitet og univers? Vi ved vel ikke, at denne detalje bliver videreført af andre eller det kun holder sig til denne ene fortælling.

    Kruse12-08-21 22:07

  • 0

    Jeg mener, at Tim Drake skal forestille stadig at være teenager.

    I så fald burde det i hvert fald være muligt at skrive det på en meningsfyldt måde.

    Og Batman bliver ikke ældre selv (bortset fra i nogen historier) :-)

    Ja, der er mange superhelte, der ældes ekstremt langsomt i forhold til deres sidekicks, som vokser op og flyver fra reden. Det bliver dog ekstra tydeligt, når det sker så tit, som det sker for Batman.

    Slayer12-08-21 22:14

  • ★★★★1

    Han har været Robin i 30 år

    Nå da-da. Men hvis på TV og Lærred, kender jeg kun til: Adam og Burt og var det Val og Chris i Batman 4war?

    Og hvorfor er DICK(Richard?)Grayson så ikke perfekt - til nu?

    (Mumle, skumle) Al den fucking americana-comic-lort! Hvad er der blevet af: Tintin, Splint&Co, Yoko Tsuno, Gammelpot, Asterix&Co, Marina, Thorgal mm.?!?

    Gasivodo12-08-21 22:52

  • ★★★★1

    Jeg vil til gengæld skyde på, at det stadig er en meget lille del af medieindhold, der reel indeholder LGBTQ-indhold rent procentmæssigt. Men fordi det har været nærmest fuldstændigt fraværende og undertrykt i årtier, og langt mindre repræsenteret end i virkelighedens verden, så føles det som om, at det fylder langt mere nu, hvor der er blevet åbnet op for den slags indhold i film/tv/tegneserier.

    comicwiki.dk/wiki/Bob_Marone

    YUP! Blev læst dengang. Vi var først lidt ti-hi-fnis. Men den var slet ikke så ring' endda!? Og vi tog ikke "skade"!!

    Og vi taler WEST-Jylland sen-80'er

    PS. Igen, måske er OLD-school bøsse og/eller Lebbe bare ikke godt nok længere? ..der skal være lidt mere..af det sjældne/unikke...

    Gasivodo12-08-21 23:10

  • 0

    (Det er den 3. Robin, Timothy Drake -- og ikke den originale Richard Grayson eller den 2., Jason Todd... ELLER Batmans nuværende Robin, Damian Wayne, som er Bruces biologiske søn.)

    Sir Bridgeyard13-08-21 15:09

  • ★★★★0

    Jo jo, men alle Batman-tegneserier hænger vel ikke sammen i samme kontinuitet og univers? Vi ved vel ikke, at denne detalje bliver videreført af andre eller det kun holder sig til denne ene fortælling.

    Samme univers, jo, DC-universet. De kan ikke bare ignorere det, nu hvor det er introduceret. Så skal de lave en omskrivning af hele universet ala The New 51 eller Crisis on Infinite Earths, men det sker selvfølgelig også med års mellemrum.

    chandler7513-08-21 16:35

  • 1

    Følger ikke lige med i comics, og ved ikke hvor mange forskellige versioner af Robin de har haft, men den eneste rigtige er Dick Grayson, og så længe de ikke piller ved ham så må de gøre hvad de vil.

    Batman er den eneste der piller ved Dick.

    Bony14-08-21 11:01

  • ★★★★1

    Batman er den eneste der piller ved Dick.

    Batman piller ikke ved min "Richard". Er det nu også forkert, forhold til: Marvel/Disney™ syn(d)?

    Gasivodo17-08-21 00:53

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen