Behind-the-scenes-video afslører nye klip fra "Solo: A Star Wars Story"

Ifølge instruktør Ron Howard bliver Star Wars-universet denne gang markant anderledes, end hvad vi hidtil har set i "en fjern, fjern galakse"...

Lucasfilm har frigivet en ny behind-the-scenes-video, som dels består af flere nye klip fra "Solo: A Star Wars Story", og dels indeholder korte interviews med flere af filmens hovedaktører, såsom Alden Ehrenreich, Donald Glover og Emilia Clarke, der spiller hhv. Han Solo, Lando Calrissian og den mystiske Qi'ra. Derudover medvirker blandt andre filmens instruktør, Ron Howard, som overtog tjansen bag kameraet efter den fyrede duo Chris Miller og Phil Lord.

Filmen omhandler Han Solos eventyr forud for den originale "Star Wars"-film fra 1977 og afdækker blandt andet, hvordan den unge rumpirat mødte gamle fan-favoritter som wookien Chewbacca og charmøren Lando Calrissian, samt ikke mindst hvordan Han fik fingrene i sit ikoniske rumskib ved navn Tusindårsfalken. 

Historiens manuskript-forfatter og Star Wars-veteran, Lawrence Kasdan, udtaler om Han Solo i videoen: "For mig er han sagaens mest interessante karakter. Du aner ikke, hvad han finder på at gøre. Han er hæmningsløs."

Hvorvidt den unge Han Solo er så hæmningsløs, at han skyder først, finder vi ud af, når "Solo: A Star Wars Story" rammer de danske biografer 23. maj. 

Kommentarer

Behind-the-scenes-video afslører nye klip fra "Solo: A Star Wars Story"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen