Bekræftet: Ben Affleck instruerer ny Batman-film

Warner Bros. har nu bekræftet, at Ben Affleck skal instruere en ny Batman-film, som han også er med til at skrive og spiller hovedrollen i.

Affleck har tidligere instrueret anmelderroste film som "Gone Baby Gone", "The Town" og Oscarvinderen "Argo".

Inden den nye Batman-film skal Affleck dog atter spille den kappeklædte korfarer i "Justice League: Part One", hvor han får selskab af Henry Cavill som Superman, Gal Gadot som Wonder Woman, Jason Momoa som Aquaman, Ray Fisher som Cyborg og Ezra Miller som The Flash. Amber Heard spiller Queen Mera og J.K. Simmons Commissioner Gordon.

"Justice League: Part One" instrueres af Zack Snyder og får premiere til november næste år.

Kommentarer

Bekræftet: Ben Affleck instruerer ny Batman-film

  • ★★★★★0

    Ben Affleck var også det mest positive i B v S, så den her ser jeg frem til og se.

    Elwood13-04-16 12:26

  • ★★★★0

    Selvom jeg også fandt Affleck som det bedste i BvS, så synes jeg stadig jeg manglede noget mere og håber så det kommer med en solofilm. Som Wayne fandt jeg ham ikke særlig interessant. Han var rigtig god når han var klædt på (indimellem desværre i noget rodet iscenesat action), men jeg savnede noget tyngde i rollen som Keaton og Bale havde. Det er ikke fordi Affleck spillede røven ud af bokserne. Jeg ser dog potentialet, så krydser fingre for filmen. Ellers kan de bare ringe til Charlie Cox :) 

    Babo13-04-16 12:39

  • ★★★★★0

    Fed nyhed! Endelig en DC film, jeg tør glæde mig lidt til! 

    Lars!13-04-16 14:28

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen