Belgisk skuespiller var Zack Snyders favorit til rollen som Batman, hvis Ben Affleck havde sagt nej

Snyder var klar til at hyre "Smagen af rust og ben"-stjernen Matthias Schoenaerts, hvis Affleck sprang fra.

Der er selvsagt særlige, tilbagevendende filmroller, der overdrages som en depeche under et stafetløb, som for alvor får verdenspressen og filmentusiaster over hele kloden til at spærre øjnene op.

Det gælder eksempelvis, hver gang en ny James Bond skal findes, eller når en ny skuespiller skal iføre sig Bruce Waynes bælgmørke Batman-kostume. Og mange øjenbryn blev hævet, da Ben Affleck blev offentliggjort som den nyeste Batman i Zack Snyders "Batman v Superman: Dawn of Justice" for en håndfuld år siden.

Men mon ikke endnu flere folk havde undret sig, hvis Affleck havde sagt nej tak, og Snyder i stedet havde hyret sit andetvalg?

Læs også: Zack Snyder: Jeg skal ikke lave flere DC-superheltefilm

I et nyligt interview med podcasten Happy Sad Confused afslører Snyder, at mens forhandlingerne med en indledningsvist skeptisk Affleck var undervejs, diskuterede instruktøren rollen med belgieren Matthias Schoenaerts.

Den prisbelønnede Schoenaerts har bl.a. medvirket i "Smagen af rust og ben", "Disorder", "Den danske pige" og "A Hidden Life" samt Netflix-thrilleren "The Old Guard", hvori han spillede en udødelig lejesvend. Han spillede også en ubåd-kaptajn i Thomas Vinterbergs "Kursk".

"Jeg talte meget med [Schoenaerts] om rollen," fortæller Snyder. "Han fik aldrig dragten på, men jeg lavede tegninger med ham i kostumet, fordi Ben [Affleck] var ubeslutsom. Og det bebrejder jeg ham ikke for. Det bør alle være, når man bliver spurgt: 'Vil du gerne spille Batman'?"

Schoenaerts var dog angiveligt også lidt skeptisk over for rollen, fordi han dengang var i slut-30'erne, mens manuskriptet til "Batman v Superman: Dawn of Justice" refererede til en aldrende Batman i midt-40'erne. Affleck er fem år ældre end Schoenaerts.

Affleck kunne senest ses i rollen som Batman i den forlængede udgave af Zack Snyders "Justice League" – og apropos Snyder og "forlænget", så kan I her se den udvidede Snyder Cut-version af Moovy TV's interview med "Army of the Dead"-instruktøren:

Kommentarer

Belgisk skuespiller var Zack Snyders favorit til rollen som Batman, hvis Ben Affleck havde sagt nej

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen