Nej. Bare nej
Billy Porter er bling-bling fe i ny "Cinderella"-trailer
Magien forvandles til modeshow i nyfortolkning af eventyret.
Forleden udgav Amazon traileren til storsatsningen "Cinderella". En nyfortolkning af Brødrene Grimms "Askepot"-eventyret, som nok mest er bedst kendt i Disneys versioner. Denne gang er filmen produceret af Sony, der dog afgav rettighederne til Amazon i forbindelse med corona-pandemiens nedlukning af biograferne verden over.
Netop "nyfortolkning" er netop et nøgleord her, da de er gået i en lidt anden retning. Fokus er nu på musical og glitrende mode, og det læner sig mere op ad moderne musicals og reality-shows end tegnefilmsklassikeren fra 1950.
Se også: De onde stedsøstre fra Disneys "Askepot" får deres egen spin-off
Retfærdigvis skal det siges, at Disneys udgave nu heller ikke var videre tro mod folkeeventyrets forlæg.
Kay Cannon, der skrev de tre "Pitch Perfect"-film, står bag kameraet, en glitrende stjerneparade af blandt andre Minnie Driver, James Corden og Pierce Brosnan medvirker, mens stilikonet Billy Porter er modefe. Popstjernen Camila Cabello spiller titelrollen.