Måske skulle det være nu du gik undercover jeg tror nemlig at din billetluge for endnu længer kø nu....
Biografernes aktier styrtdykker efter Warner Bros.´ streaming-beslutning
Næste år udkommer film som "The Matrix 4" og "Dune" samtidigt i biograferne og på HBO Max – og ifølge USA's børs er det en enormt dårlig nyhed for landets biografer.
I går traf filmselskabet Warner Bros. en decideret historisk beslutning, idet de annoncerede, at alle deres film i 2021 ville udkomme samtidigt i alle USA's åbne biografer og på streamingtjenesten HBO Max.
Som sagt betyder det, at imødesete film som "Dune", "The Matrix 4", "The Suicide Squad", "Godzilla vs. Kong" og "Mortal Kombat" i USA kan tilgås i hjemmebiografen samme dag, som de slippes løs i de åbne biografsale.
Selvom Warner Bros. fastslog, at der var tale om en "midlertidig" plan, som kun gælder selskabets titler i 2021, så har beslutningen allerede haft store konsekvenser – både i forhold til andre filmselskabers strategitænkning og biografernes finanser.
Læs også: Disney overvejer at udgive "Pinocchio", "Peter Pan & Wendy" og "Cruella" direkte på Disney+
Variety skriver: "I dag er det en dårlig dag at være biografejer." Aktierne hos biografkæden Cinemark dalede hele 21% i går. IMAX' aktier dalede 7,3%, mens aktierne hos USA's største (og allerede hårdt prøvede) biografkæde, AMC, dalede 17%.
Også selskabet National Cinemedia, som er ansvarlig for at arrangere reklamevisninger i biografsalene, blev ramt og oplevede i går et aktiedyk på 6,8%.
Variety rapporterer, at USA's biografkæder fuldt forståeligt er nervøse for, at amerikanerne holder sig væk fra biograferne, når de kan se film som "Dune" og "The Matrix 4" i hjemmet – også selvom en corona-vaccine angiveligt er lige på trapperne.