Tak for efterspurgt info. God service :)

"Black Adam" udkommer på HBO Max den 16. december
Blot to måneder efter biografpremieren kan DC-floppet ses i hjemmebiffen.
Som vi skrev her forleden på Moovy, så ser det ud til, at Dwayne Johnsons stort opsatte superheltebrag, "Black Adam", ender som et stort flop med et underskud på cirka 100 mio. dollars.
Måske er det derfor, at Warner Bros. har valgt at udgive DC-filmen så hurtigt efter biografpremieren på HBO Max. I en pressemeddelelse fastslår streamingtjenesten, at "Black Adam" bliver tilgængelig den 16. december – altså lige under to måneder efter dens biografpremiere den 18. oktober.
Læs også: "1917"-stjerne overtager måske rollen som The Flash
Siden pandemien er flere store Hollywood-film udkommet relativt tidligt efter biograflanceringen.
I 2021 udkom flere Warner Bros.-titler endda samtidigt i biffen og på HBO Max – en beslutning, som modtog stor kritik fra prominente filmmagere som Denis Villeneuve, Steven Spielberg og Christopher Nolan. Sidstnævnte valgte endda derfor at kappe sit mangeårige samarbejde med filmselskabet.
I "Black Adam" spiller Dwayne Johnson titelrollen: en forpint (super)antihelt, der vågner efter 5.000 års dvale og derefter går i kødet på alt og alle omkring sig, fordi han har opbygget en hulens masse indestængt vrede over fem årtusinder – måske fordi ingen vækkede ham i 2012 og inviterede ham i biffen for at se "Battleship"?