"Black Panther: Wakanda Forever" udkommer snart på Disney+

Marvels seneste megahit kan ses i hjemmebiografen fra den 1. februar.

"Black Panther lever!" bliver der råbt i Marvels "Black Panther: Wakanda Forever", og det må man i dén grad sige efter at have set biografernes indtjeningstal siden premieren i november. Superheltefilmen har nemlig indtjent (i skrivende stund) svimlende 822 mio. dollars på verdensplan.

Det storladne superhelteepos er en direkte fortsættelse til "Black Panther", der i 2018 blev et kæmpe kulturfænomen, som endte med at tjene lige knap 1,4 mia. dollars.

Så selvfølgelig var det urimeligt at forvente, at den længe ventede efterfølger ville ende med at indkassere et beløb i samme størrelsesorden – især i kølvandet på Chadwick Bosemans død og coronavirussens udbrud. Men under alle omstændigheder er tallet imponerende stort.

Læs også: Marvel producerer "Black Panther"-spin-off til Disney+

Skulle man være én af dem, der endnu ikke har oplevet "Black Panther: Wakanda Forever" i biografen,  er der nu godt nyt: Disney har nemlig offentliggjort, at det 161 minutter lange eventyr bliver tilgængelig på Disney+ fra den 1. februar.

I "Black Panther: Wakanda Forever" forsøger wakandianerne at komme sig og forberede sig på en ny æra i kølvandet på Black Panther/Kong T'Challas død, og her på Moovy kvitterede vi med fire stjerner til den sidste film i MCU's fase 4, der altså snart kan ses på Disney+.

Og herunder kan I se Moovy TV's interviews med flere af filmens stjerner:

Kommentarer

"Black Panther: Wakanda Forever" udkommer snart på Disney+

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen