"Blade Runner 2049" hitter endelig - i hjemmebiografen

Efter en utilfredsstilende præstation i biograferne har Denis Villeneuves "Blade Runner 2049" nu fået nyt liv i hjemmebiografer verden over.

Flotte anmeldelser og Oscar-buzz er ikke altid nok til at lokke folk i biografen, hvilket Denis Villeneuve har måttet sande, da hans storslåede efterfølger til Ridley Scotts originale sci-fi-klassiker fra 1982, "Blade Runner 2049" floppede på det store lærred.

Filmen har indtjent 259 mio. dollars på verdensplan, hvilket er et pænt stykke fra de estimerede produktions- og marketingomkostninger på 300 mio. dollars, som Warner Bros. skød i projektet. 

Villeneuve kan dog nu finde trøst i, at filmen har fundet sit publikum på hjemmefronten, idet den sælger som varmt brød på både dvd og Blu-ray. I 2018 har filmens hjemmesalg således hevet 21 mio. dollars hjem og nærmer sig dermed budgettet.

Fordelingen lyder 3,8 mio. dollars på dvd og næsten 18 mio. dollars på Blu-ray.

"Blade Runner 2049" indtager dermed indtil videre 3. pladsen over bedst sælgende hjemmebiograf-udgivelser i 2018, kun overgået af gyserhittet "It" og familiedramaet "Wonder".

Kommentarer

"Blade Runner 2049" hitter endelig - i hjemmebiografen

  • ★★★★★★0

    Det er da positivt, at der stadig er liv i dvd- og blu-ray-salget.

    Zero Cool15-04-18 18:20

  • 0

    Det er godt. Men det et godt nok en film, der fortjener at blive set på et stort lærred første gang. 

    Kalle Ferm15-04-18 19:20

  • 1

    Det er godt nok en film der fortjener af blive set et sted hvor man kan pause den
    for den er simpelthen bare for lang

    Daxtin16-04-18 12:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen