Bond-babe med ombord på Thomas Vinterbergs ubåd

Måske kan Thomas Vinterbergs ubådsdrama "Kursk" være filmen, som for alvor rammer det høje niveau, instruktøren har vist indtil flere gange på dansk. I hvert fald har Vinterberg skabt gode betingelser for at levere.

Senest har en af de ypperste skuespillerinder i Europa for tiden, Léa Seydoux, meldt sig klar under Vinterbergs faner. Dermed fuldender den franske "Spectre"-stjerne en sand europæisk stjernetrio, der også tæller belgiske Matthias Schoenaerts og Colin Firth.

"Kursk" har navn efter den virkelige russiske ubåd, som i 2000 sank til bunds i Barentshavet nord for Norge efter en fejlslagen missiløvelse. Det efterfølgende redningsforsøg udviklede sig til en højpolitisk diskussion mellem Rusland og større vestlige lande – til stor frustration for besætningsmedlemmernes familier.

Udover det stærke cast kan Thomas Vinterberg også trække på et manuskript af den Oscar-nominerede forfatter bag "Saving Private Ryan", Robert Rodat.

Den store europæiske produktion med Vinterberg som styrmand starter optagelser i april.

Kommentarer

Bond-babe med ombord på Thomas Vinterbergs ubåd

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen