Brad Pitt, Matt Damon og DiCaprio takkede nej til homoroller i "Brokeback Mountain"

Det var i 2005 vanskeligt at besætte de på daværende tidspunkt kontroversielle roller.

Før Ang Lee fik tjansen som instruktør på "Brokeback Mountain" fra 2005, var det meningen, at Gus Van Sant ("My Own Private Idaho", "Elephant) "skulle stå bag filmen. Nu fortæller instruktøren til Indiewire, at det ikke var helt nemt at besætte de to hovedroller – de homoseksuelle elskende Ennis og Jack.

Van Sant ville meget gerne have nogle af Hollywoods største navne med i filmen og tilbød således hovedrollerne til folk som Leonardo DiCaprio, Brad Pitt, Matt Damon og Ryan Phillippe. Alle takkede dog nej til de på daværende tidspunkt kontroversielle roller.

I stedet blev det som bekendt de dengang mindre kendte skuespillere Jake Gyllenhaal og Heath Ledger, der endte med at spille parret med det hemmelige kærlighedsforhold, og begge blev Oscar-nomineret.

"Brokeback Mountain" var også favoritten til at løbe med Oscaren for bedste film, men i stedet blev det til manges overraskelse Paul Haggis' "Crash", der løb med statuetten.

Kommentarer

Brad Pitt, Matt Damon og DiCaprio takkede nej til homoroller i "Brokeback Mountain"

  • ★★★0

    Fornuftigt. Kun bøsser kan spille bøsser på film. Kun lesbiske kan spille lesbiske på film. Kun transpersoner, kan spille transpersoner på film. Kun kriminelle kan spille kriminelle på film. 

    For det giver jo ingen mening, at skuespillere lader som om, at de noget, de ikke er.

    Hele konceptet lyder jo tosset, for ingen kan jo med succes gengive noget troværdigt, som man ikke selv er, eller har erfaring med.

    Bare se Brokeback Mountain!

    www.theguardian.com/film/2018/jul/13/scarlett-johansson-exits-trans-role-rub-and-tug

    Bruce20-07-18 14:38

  • ★★★★0

    "Bøsseroller"

    Riqon20-07-18 15:00

  • ★★★3

    Jeg synes det er ærgerligt at koge karaktererne ned til “bøsseroller”, også selvom at det måske er en mere “catchy” overskrift. Det er reduktivt og lyder heller ikke særligt kønt i mine ører. Det er også unødvendigt, da der vel ikke er nogen tvivl om, hvilke roller de var i spil til. Der er vel ingen der tænker at det var biroller de afviste.

    Kruse20-07-18 15:11

    Havde "homoroller" været bedre?

    Jeg synes ikke, det er unødvendigt at nævne, da rollernes seksualitet jo var årsagen til, at rollerne var svære at afsætte til A-listeskuespillerne. Desuden er det måske ikke alle, der lige kender filmen her 13 år efter.

    Rasmus Drews20-07-18 15:15

  • ★★★★2

    Hvad med "Pitt, Damon og DiCaprio nægtede at spille bøsserøve i 'Brokeback Mountain'"? ;p 

    Riqon20-07-18 15:21

  • ★★★1

    ‘Pitt, Damon og Dicaprio var for fine til at spille røvpulere’. 

    Sådan! :)

    Babo20-07-18 15:30

  • 2

    Hvornår kommer i øvrigt afstemningen om "Bedste Bøssefilm" på Moovy ?

    duuk7420-07-18 15:31

  • ★★★0

    Hvornår kommer i øvrigt afstemningen om "Bedste Bøssefilm" på Moovie ?

    Har vi vist haft. Men bedste Ang Lee film kunne være på sin plads. 

    Babo20-07-18 15:33

  • ★★★0

    Der er i hvert fald denne afstemning: www.moovy.dk/afstemninger/film/Bedste-skildring-af-mandlig-homoseksualitet-pa-film

    Rasmus Drews20-07-18 15:46

  • ★★★0

    Havde "homoroller" været bedre?

    Jeg synes ikke, det er unødvendigt at nævne, da rollernes seksualitet jo var årsagen til, at rollerne var svære at afsætte til A-listeskuespillerne. Desuden er det måske ikke alle, der lige kender filmen her 13 år efter.

    Jeg synes at homoroller lyder bedre ja, homoseksuelle roller havde været endnu bedre. Nu kan jeg selvfølgelig ikke helt sætte mig ud over det kendskab jeg har til filmen, men ville nyheden overhovedet have interesse for folk, der ikke ved hvad “Brokeback Mountain” omhandler? Jeg finder det måske bare ikke så interessant at høre, hvilke skuespillere der fravalgte en rolle, især når vi ikke ved hvorfor de takkede nej til rollen eller hvor langt de overhovedet nåede i castingprocessen eller hvornår i filmens udvikling det var. For mig hører det mere til hos IMDb trivia-sektion end en nyhed. Derfor indrømmer jeg også gerne, at jeg nok ikke er den bedste til at vurdere, om folk bliver suget ind af nyheden på baggrund af ordet bøsseroller. Personligt synes jeg dog stadig at det er unødvendigt og reduktivt.

    Kruse20-07-18 16:03

  • ★★★★0

    Fornuftigt. Kun bøsser kan spille bøsser på film. Kun lesbiske kan spille lesbiske på film. Kun transpersoner, kan spille transpersoner på film. Kun kriminelle kan spille kriminelle på film. 

    For det giver jo ingen mening, at skuespillere lader som om, at de noget, de ikke er.

    Hele konceptet lyder jo tosset, for ingen kan jo med succes gengive noget troværdigt, som man ikke selv er, eller har erfaring med.

    Bare se Brokeback Mountain!

    www.theguardian.com/film/2018/jul/13/scarlett-johansson-exits-trans-role-rub-and-tug

    Jeg så en snak om dette på Tv. Christ hvor er det åndssvagt. “Glæder” mig til næste stort anlagte krigsfilm, instrueret af en krigsveteran, skrevet af en ligeså og kun med rigtigt soldater med krigserfaring i rollerne osv osv. Filmen er aldrig kom!!!

    tænker da også om det ikke ofte rykker tolerance og grænser mere, at se ens idoler spille f.eks homoseksuelle osv osv. 

    T. Nielsen20-07-18 16:06

  • ★★★0

    Kruse: Det er da også en hamrende kedelig nyhed, altså. For at sige det ligeud. 

    Babo20-07-18 16:08

  • ★★★0

    Ang. alt den her snak omkring at spille noget man ikke selv er, f.eks. Det her med Transkønnede og Scarlett Johanson, som bruce uden tvivl hentyder til.

    Hvor mange transkønnet ser man spille non-trans, jeg synes ikke rigtig man hører om det (bøsser ser man tit spille non-gay) kan også være det primært er i serier at det sker. Blir transkønnet tilbudt film-roller hvor de skal spille non-trans ?

    Eller får de kun roller, hvor de spiller transkønnet, og får de så lov til det i store film, eller blir de roller som regel "snuppet" af størrer navne, som tilfældigvis blot er non-trans.

    Jeg er altid af den mening at man self. vælge den bedste til rollen uanset køn, men jeg kan da på sin vis godt forstå hvis trans-kønnet måske føler de aldrig får chancen, ikke noget som jeg har dokumentation på så ret mig endelig, jeg kom blot til at tænke lidt over det, da hele dealen med Scarlett Johanson skete.

    Elwood20-07-18 16:08

  • ★★★0

    Jeg synes at homoroller lyder bedre ja, homoseksuelle roller havde været endnu bedre.

    Det er da ellers ikke så lang tid siden, at "homo" blev betragtet som et skældsord? Men nu har jeg ændret det til "homoroller".

    Rasmus Drews20-07-18 16:31

  • 0

    Hvad med “bøsseseksuelle, bæskubbende røvhulsentusiaster”? Det klinger lidt bedre og giver point på SEO når folk googler.

    Spøg til side, så synes jeg heller ikke så godt om ordet “bøsseroller”.

    cans20-07-18 16:23

  • ★★★★0

    .....”takkede nej til rollerne som bagdørscowboys”......Hvor svært kan det være:-P

    T. Nielsen20-07-18 16:25

  • ★★★0

    Det er da ellers ikke så lang tid siden, at "homo" blev betragtet som et skældsord? Men nu har jeg ændret det til "homoroller".

    Jeg er heller ikke den mest oplagte at spørge angående, hvad der er det mest korrekte at sige/skrive af homo og bøsse. Jeg har set dem begge brugt som skældsord og som forholdvis neutrale beskrivelser. I mit hoved lyder det i hvertfald bedre når man sammensætter et ord med homo end når man sammensætter et ord med bøsse. Nok fordi, at det i såfald fungerer som en forkortelse af homoseksuel. Når ordene står for sig selv, kan det godt være at det forholder sig anderledes. Men det er også muligt at jeg er helt galt på den :)

    Kruse20-07-18 16:28

  • ★★★1

    Ang. alt den her snak omkring at spille noget man ikke selv er, f.eks. Det her med Transkønnede og Scarlett Johanson, som bruce uden tvivl hentyder til.

    Hvor mange transkønnet ser man spille non-trans, jeg synes ikke rigtig man hører om det (bøsser ser man tit spille non-gay) kan også være det primært er i serier at det sker. Blir transkønnet tilbudt film-roller hvor de skal spille non-trans ?

    Eller får de kun roller, hvor de spiller transkønnet, og får de så lov til det i store film, eller blir de roller som regel "snuppet" af størrer navne, som tilfældigvis blot er non-trans.

    Jeg er altid af den mening at man self. vælge den bedste til rollen uanset køn, men jeg kan da på sin vis godt forstå hvis trans-kønnet måske føler de aldrig får chancen, ikke noget som jeg har dokumentation på så ret mig endelig, jeg kom blot til at tænke lidt over det, da hele dealen med Scarlett Johanson skete.

    Well for at få chancen til en rolle, skal man være bedre end de andre til den. Ofte når jeg ser transkønnede, så kan jeg f.eks sagtens se én født som pige, nu en mand, har "været en pige" og omvendt. Det i sig selv er en udfordring ifbm casting.

    Se nu Clintens sidste film med tre helte spillende sig selv..Det gik ikke skide godt. Om det var deres skuespil skal jeg ikke kunne sige, men i min ideelle verden findes kvoter ikke til besættelse af et job, men kompetencen er afgørende. 

    Kunne to homoseksuelle med succes have spillet bedre i Brokeback? Ja, hvis de havde været bedre skuespillere. Deres seksualitet hjælper uden tvivl, men der er andre og flere parametre.

    Og hvad med star factor? Må.et filmselskab ikke længere heller bruge denne tll at tiltrække publikum? Hvis Scarlett udskiftes med Anders(ine), og filmen som konsekvens sælger 1/5 af billetterne, hvad fik den politiske korrekthed så ud af det statement?

    Bruce20-07-18 16:41

  • ★★★2

    Det kommer da an på, hvad en filmskaber stræber efter. En film som United 93 ville næppe have været det samme med kendte ansigter og ‘toppræstationer’. På den anden side, så laver dygtige filmfolk i dag kæmpe stort research arbejde, hvor de bliver ‘klædt på’ til svære roller, så jeg har ikke en entydig præference til det ene eller andet. Alt kan fungere under den rette instruktør. 

    Babo20-07-18 17:07

  • ★★★0

    Og hvad med star factor? Må.et filmselskab ikke længere heller bruge denne tll at tiltrække publikum?

    Self. må de det, og det gør de jo også tit.

    Og jeg var også blot lige nysgerrig.

    Elwood20-07-18 18:04

  • ★★2

    Jeg er helt enig med Kruse og synes det er godt, at i har ændret det til homoroller i stedet. Det var nu ikke fordi, at jeg blev stødt på nogen som helst måde over det første ord, men det klinger bare bedre og fremstår mere afdæmpet, som det står nu. :)

    Der ud over er jeg også helt enig med Bruce angående hele polemikken omkring Scarlett Johansson, som er et sørgeligt og helt tåbeligt selvmål fra den transkønnede del af LGBT miljøets side, der i sidste ende skader mere end det gavner. Som Scarlett Johansson også selv forklarede det i hendes første reaktion, er der tidligere heteroseksuelle skuespillere så som Jared Leto, Felicity Huffman, Jeffrey Tambor, Hillary Swank, Phillip Seymor Hoffmann og Chloe Sevigny (som apropos spillede en transkønnet hitman/gangster), der har spillet transkønnede karakterer uden nogen har forsøgt at gøre dette til et problem. Alle de nævnte skuespillere er desuden blevet rost både for deres præstationer og den positive effekt, som det har haft på synligheden i forhold til at sætte fokus på transkønnedes problemer og hvordan man opfattes af andre. Men nu skal jeg da lige love for at tiderne er skiftet og så skal alt gøres til et kæmpe problem.

    Desværre endte det jo med, at Scarlett Johansson bøjede sig for presset og forlod projektet, hvilket nu har betydet, at filmen måske aldrig bliver lavet. Og det synes jeg da er mega ærgeligt, fordi at historien, ud over at den ikke ligefrem er kendt af alle og enhver, om en transkønnet gangsterboss og de konflikter der må være opstået her faktisk lyder til at kunne blive en ret interessant og fascinerede film.

    Jeg har den meget klare holdning, at det må være den der er bedst til rollen, som også skal have rollen og dermed er det ikke kvoter og politisk korrekte interesse-organisationer, der totalt har misforstået deres opgave, der skal sidde og diktere, hvem der skal have den pågældende rolle eller ej. Jeg kunne virkelig godt have tænkt mig, at Scarlett Johansson havde stået fast på sine principper og sendt et klart signal ved at påtage sig rollen med et budskab om, at hun nok skulle vise kritikerne, hvem der havde bukserne på. I stedet er det nu blevet det stik modsatte og dermed er der nu sendt et meget uheldigt signal om, at man som udefrakommende, og blot ved at piske en stemning op, kan diktere hvem der skal spille hvilke roller. Det er mild sagt en pænt negativ udvikling.   

    NightHawk20-07-18 18:30

  • ★★★0

    Jeg har den meget klare holdning, at det må være den der er bedst til rollen, som også skal have rollen

    Jeg tror ikke der er mange herinde der er uenige i dette, men jeg tænker også det her er kommet som en direkte efterfølgning af en movement der hel logisk og retfærdig fik en opvind, og blev sat fokus på, så nu ser andre grupper et snig til at misbruge den udvikling.

    Men ja det er blevet fans og andre grupper der mere og mere tit styre en films udvikling i negativ retning, som James Mangold også kort har været inde på.

    Elwood20-07-18 18:35

  • ★★★★0

    Det kommer da an på, hvad en filmskaber stræber efter. En film som United 93 ville næppe have været det samme med kendte ansigter og ‘toppræstationer’. På den anden side, så laver dygtige filmfolk i dag kæmpe stort research arbejde, hvor de bliver ‘klædt på’ til svære roller, så jeg har ikke en entydig præference til det ene eller andet. Alt kan fungere under den rette instruktør. 

    Til gengæld havde det nok være problematisk at samle folk med ægte livserfaring udi flykapring og styrt til samtlige større roller;-P

    T. Nielsen20-07-18 18:49

  • ★★0

    Jeg tror ikke der er mange herinde der er uenige i dette, men jeg tænker også det her er kommet som en direkte efterfølgning af en movement der hel logisk og retfærdig fik en opvind, og blev sat fokus på, så nu ser andre grupper et snig til at misbruge den udvikling.

    Det har du helt ret i og dette er tydeligvis en uheldig konsekvens af hele #Metoo/TimesUp bevægelserne, der har forplantet sig hos andre interesse-organisationer. Men jeg vil så vove den påstand, at den transkønnede gruppe der står bag denne hetz mod filmen og Scarlett Johansson ikke bare er i færd med at ødelægge det for dem selv men også for resten af de transkønnede i LGBT miljøet. En sådan diktatorisk opførsel får man kun flere modstandere af, men jeg tvivler stærkt på, at dem der står bag er i stand til at indse dette.

    Men ja det er blevet fans og andre grupper der mere og mere tit styre en films udvikling i negativ retning, som James Mangold også kort har været inde på.

    Ja, det er en meget skidt udvikling. 

    NightHawk20-07-18 18:57

  • ★★★0

    Til gengæld havde det nok være problematisk at samle folk med ægte livserfaring udi flykapring og styrt til samtlige større roller;-P

    Der må være nogen, der har overlevet styrt i virkeligheden? :) 

    Babo20-07-18 19:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen