Bradley Cooper på tale til Paul Thomas Andersons næste film

"There Will Be Blood"- og "Den skjulte tråd"-instruktørens næste film bliver angiveligt et coming-of-age-drama.

Bradley Cooper kan ifølge Variety meget vel ende med at slutte sig til Paul Thomas Andersons nye, unavngivne film.

Der har været relativt stille om Cooper siden succesen med det romantiske drama "A Star Is Born", hvor det som bekendt slog gnister mellem ham og Lady Gaga, men nu rører den Oscar-nominerede skuespiller og instruktør altså på sig igen.

Paul Thomas Andersons nye projekt er stadig omgærdet med en del mystik, men der er efter sigende tale om et coming-of-age-drama, der finder sted i San Fernando Valley i Californien i 1970'erne, hvilket umiddelbart leder tankerne hen på tidligere Anderson-værker som "Boogie Nights" og "Magnolia". 

Tiden må vise, om kalenderen tillader, at Bradley Cooper ender på rollelisten i Paul Thomas Andersons opfølger til "Den skjulte tråd". Den populære skuespiller har nemlig som tidligere rapporteret en film i støbeskeen om den verdensberømte dirigent og komponist Leonard Bernstein, og han spiller samtidig hovedrollen i Guillermo del Toros kommende "Nightmare Alley", som snart genoptager optagelserne ovenpå en coronapause.

Kommentarer

Bradley Cooper på tale til Paul Thomas Andersons næste film

  • ★★★★0

    Ambivalent. Jeg elsker PTA. Jeg synes Cooper er irriterende. 

    Lars! 4-08-20 14:21

  • ★★★★0

    Ambivalent. Jeg elsker PTA. Jeg synes Cooper er irriterende. 

    Så du synes ikke, det er et Cooper have ham med på rollelisten?

    (lidt et stretch, sorry...)

    The Insider 4-08-20 14:22

  • ★★★★1

    Ikke et stretch, hvis man tænker virkelig bredt... - ley.

    Lars! 4-08-20 14:34

  • ★★★★0

    Ikke et stretch, hvis man tænker virkelig bredt... - ley.

    Uuuuuuuh! Den lå Bradley til højrebenet!

    The Insider 4-08-20 14:36

  • ★★★★0

    Spændende hvis det Cooper på tale.

    Wayne 4-08-20 14:38

  • ★★★★★★0

    Spændende hvis det Cooper på tale.

    Det ville da være Andersonledes;)

    T. Nielsen 4-08-20 14:44

  • ★★★★0

    Ambivalent. Jeg elsker PTA. Jeg synes Cooper er irriterende. 

    Netop PTA plejer ellers at kunne få noget virkelig godt ud af selv irriterende skuespillere =)

    David Lund 4-08-20 15:24

  • ★★★★0

    Jeg kan godt lide Cooper. PTA må dog gerne komme på mesterværks kurs igen. 

    Babo 4-08-20 15:24

  • 0

    I en podcast fortalte Anderson om sin opvækst i San Fernando Valley. Mon ikke dette kunne gå hen og blive en autobiografisk film for PTA. Here's hoping.

    Sluppermand 4-08-20 21:02

  • ★★★★0

    Jeg kan godt lide Cooper. PTA må dog gerne komme på mesterværks kurs igen. 

    Altså... ifht. Coopers fremragende resume de seneste par år eller hvad tænker du?

    David Lund 4-08-20 21:05

  • ★★★★0

    Altså... ifht. Coopers fremragende resume de seneste par år eller hvad tænker du?

    Jeg tænker på PTA som instruktør. 

    Babo 4-08-20 21:12

  • ★★★★1

    “Phantom Thread” er et mesterværk, så han skal bare fortsætte den kurs han er på :)

    Kruse 4-08-20 22:07

  • ★★★★0

    Argh, synes det er en rigtig god film, men har for mig ikke de lag hans film plejer at have når han er på toppen. Inherent Vice var okay, men der er langt op til The Master. 

    Babo 4-08-20 22:12

  • ★★★★0

    Jeg tænker på PTA som instruktør. 

    Jo, det er jeg med på. Jeg synes også Cooper var glimrende i f.eks. A Star Is Born, selvom filmen ikke var min kop te. Men ellers synes jeg både hans præstationer og film det seneste stykke tid, har været ret meh. PTA har dog ikke været under 8/10 siden sin debut i min bog. Men jeg tager da gerne mod et mesterværk igen fra hans side =)

    David Lund 4-08-20 22:12

    PTA kan få en oscar præstation ud af alle :) 

    Jeg gav 7/10 Inherent Vice og det er lidt for højt sat måske, da jeg næsten ikke kan huske den mere. Men har altid sagt han har et højt bundniveau. Det er aldrig dårligt. 

    Babo 4-08-20 22:15

  • ★★★★0

    “Phantom Thread” er et mesterværk, så han skal bare fortsætte den kurs han er på :)

    Ja, han har bestemt ikke tabt tråden. Super film. 

    Lars! 5-08-20 13:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen