C-3PO havde oprindeligt en større rolle i "Star Wars: The Rise of Skywalker"

C-3PO-skuespilleren Anthony Daniels er den seneste "Star Wars"-stjerne, der ærgrer sig over, at flere scener blev skåret ud af den seneste "Star Wars"-film.

Det vrimler med skuespillere, som medvirkede i J.J. Abrams' "Star Wars: The Rise of Skywalker", og som senere enten ærgrede sig over, at nogle scener aldrig blev lavet, eller at adskillige scener blev klippet ud af filmen.

Nu har endnu en skuespiller sluttet sig til koret: Anthony Daniels, som i alle ni "Star Wars"-film har haft rollen som den kronisk irriterende, men også elskelige robot, C-3PO.

Selvom C-3PO havde en markant vigtigere rolle i "Star Wars: The Rise of Skywalker" end i den nye "Star Wars"-trilogis to andre kapitler, så fortæller han IGN, at han stadig ikke helt tilfreds med slutproduktet:

"Der er blevet lavet en masse filmredigering. C-3PO's rolle var oprindeligt meget større. Men der er allerede så meget med i den film. Som I ved, så er der jo nærmest to film i én.

"Jeg er især ked af, at der blev skåret ned på scenerne mellem C-3PO og Poe, der spilles af den vidunderlige Oscar Isaac. De scener var så søde og sjove, fordi Poe var altid lidt irriteret på C-3PO, men på en sød måde."

"Star Wars: The Rise of Skywalker" udkommer på hjemmevideo herhjemme den 4. maj, men det er allerede blevet annonceret, at ingen af de omtalte slettede scener er med på udgivelsen.

Kommentarer

C-3PO havde oprindeligt en større rolle i "Star Wars: The Rise of Skywalker"

  • 0

    Havde måske også været lidt for meget ananas i egen juice? :)

    Ronni Pedersen 9-04-20 18:03

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen