Channing Tatum bekræfter: "Magic Mike 3" er på vej

"Magic Mike" bliver en trilogi!

På Twitter har skuespilleren Channing Tatum netop leveret en offentliggørelse, der sikkert vil udløse talløse jubelbrøl og en hulens masse hvin: "Magic Mike 3" er på trapperne.

Seriens to første film, "Magic Mike" (2012) og "Magic Mike XXL" (2015), blev produceret for hhv. 7 og 15 mio. dollars, men har tilsammen indtjent knap 300 mio. dollars ved klodens billetluger, så det giver sig selv, at filmselskabet Warner Bros. har været ivrige efter at give grønt lys til et tredje kapitel.

Filmene, som er delvist inspireret af Channing Tatums egne oplevelser som stripper i teenageårene, handler om den professionelle stripteasedanser Michael "Magic Mike" Lane, som drømmer om at forlade stripperscenen og starte sin egen møbelvirksomhed.

Læs også: Anmeldelse: Magic Mike – 2 Film Collection

Den Oscar-belønnede instruktør Steven Soderbergh ("Traffic", "Logan Lucky") instruerede den første film, mens Gregory Jacobs overtog instruktørstolen på fortsættelsen, som Soderbergh dog filmede.

Og i sit Twitter-opslag afslører Tatum, at Soderbergh skal instruere den tredje "Magic Mike"-film, som bærer titlen "Magic Mike's Last Dance" – noget tyder altså på, at sagaens næste kapitel også bliver dens sidste.

Reid Carolin, som skrev de to første film, skriver også manuskriptet i denne ombæring.

"Magic Mike's Last Dance" udkommer eksklusivt på HBO Max engang i 2022.

Kommentarer

Channing Tatum bekræfter: "Magic Mike 3" er på vej

  • ★★★0

    Nope. Vil hellere vælte på cykel.

    gi-jones30-11-21 13:43

  • 1

    Den første var god, den anden, kan jeg slet ikke huske :D

    Geekalot 1-12-21 07:11

  • ★★★★★0

    Den første var god, den anden, kan jeg slet ikke huske :D

    Så har jeg det også! Ikke fordi toeren var forfærdelig, men den havde ikke skidemeget at byde på =)

    David Lund 1-12-21 16:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen