Chewbacca hænger ud med hobbitterne på morsomt billede

Helte findes i alle størrelser, og fire af de allermest mindeværdige fra filmens verden mødtes på tværs af to legendariske fantasy-universer.

Selv en stjerne som Joonas Suotamo kan blive starstruck, når han møder sine egne helte. Den tårnhøje finne, som har overtaget rollen som wookien Chewbacca i "Star Wars"-filmene efter Peter Mayhew, mødte i forbindelse med promoveringen af "Solo: A Star Wars Story" tre af sine største helte – selvom de mildt sagt synes ret så små ved siden af den tidligere basketballspiller. 

Som det fremgår på det humoristiske billede fra Suotamos twitter-konto, der kan ses herunder, er han flankeret af Sean Astin, Elijah Wood og Billy Boyd, som spillede hhv. Sam, Frodo og Pippin i "Ringenes herre"-trilogien. 

Elijah Wood kommenterede opslaget, hvor Joonas' ansigt rager ud af billedet, ved at tilføje: "Chewie kan se Endor deroppefra" hvortil Suotamo svarede, at han kunne se henover Mount Doom og helt ind i Hobbiton, inden Billy Boyd konstaterede, at Chewbaccas armhuler duftede dejligt.

Joonas Suotamo kan opleves som Chewie fra 23. maj, når "Solo: A Star Wars Story" får premiere.

Kommentarer

Chewbacca hænger ud med hobbitterne på morsomt billede

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen