Chris Hemsworth: "Star Trek 4" bliver fantastisk!

Australske Chris Hemsworth er på rekordtid blevet en af Hollywoods største stjerner – ikke mindst takket være hans rolle som superhelten Thor i Marvels kulørte filmunivers.

Men tilbage i 2009 var Hemsworth relativt ukendt og havde en bitte birolle i J.J. Abrams' succesfulde sci-fi-reboot "Star Trek", hvori Hemsworth spillede George Kirk – faderen til den heroiske rumskibskaptajn James T. Kirk.

Og selvom George Kirk ofrede sit liv i filmens første akt for at redde bl.a. sin nyfødte søn, så afslørede J.J. Abrams op til premieren på "Star Trek Beyond", at Hemsworth gentager rollen i franchisens næste (og fortsat unavngivne) kapitel.

Umiddelbart før årets Golden Globe-show fangede MTV det australske muskelbundt og spurgte ind til sagen: "Jeg har talt med J.J., og hans idé til 4'eren er fantastisk!" konstaterede en entusiastisk Hemsworth.

Vi ved endnu ikke, hvordan manuskriptforfatterne bag "Star Trek 4" agter at genoplive den afdøde George Kirk, men Simon Pegg og Doug Jung arbejder angiveligt allerede på manuskriptet, og man kan forestille sig, at d'herrer enten sender rumskibet Enterprise tilbage i tiden eller til et parallelt univers, hvor George Kirk stadig er i live.

Netop sidstnævnte idé foreslog skuespilleren Chris Pine endda, da Moovy TV sidste sommer mødte holdet bag "Star Trek Beyond" i Los Angeles og spurgte ind til skuespillernes ønsker til fortsættelsen. Du kan se eller gense interviewet herunder:

Kommentarer

Chris Hemsworth: "Star Trek 4" bliver fantastisk!

  • ★★★2

    Måske bliver de sendt tilbage i tiden i et parallelt univers!

    gi-jones10-01-17 19:17

  • ★★★★0

    Måske bliver de sendt tilbage i tiden i et parallelt univers!

    Mind. BLOWN!!

    The Insider10-01-17 19:34

  • 1

    Måske bliver de sendt tilbage i tiden i et parallelt univers, i en alternativ tidslinie !!!

    Jimbo11-01-17 01:20

  • 0

    Håbede inderligt Simon Pegg ville holde sig fra det skriveri. Syntes ikke det har bidraget med noget positivt til Trek universet.

    Geekalot11-01-17 10:29

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen