Chris Hemsworth: "Thor 4" bliver sindssyg

Store ord fra den store mand.

Taika Waititi vandt for nylig en Oscar for sit skæve manuskript til "Jojo Rabbit", og filmmageren vender snart tilbage til Marvels filmunivers, MCU, for at lave en efterfølger til sin egen "Thor: Ragnarok".

"Thor: Love and Thunder" kommer den fjerde film om Chris Hemsworths tordengud til at hedde, og ifølge australieren selv bliver filmen endnu mere kulørt og gak end Waititis seneste Marvel-opus:

"Det er et af de bedste manuskripter, jeg har læst i årevis. Det er Taika, når han er bedst og mest ekstrem. Hvis den version, jeg har læst, er det manuskript, vi bruger, så bliver det en sindssyg film."

Læs også: Den næste "Thor"-film byder på rumhajer(!)

Ligesom mange andre selskaber er Marvel blevet ramt af coronavirussens udbrud, som har tvunget dem til at udskyde flere af deres film.

Vi ved ikke meget om filmens plot, men filmen vil byde på et comeback til Natalie Portman i rollen som Jane Foster, der ender som Thors kvindelige modstykke, Mighty Thor. Desuden har Christian Bale fået rollen som filmens skurk, og Guardians of the Galaxy-holdet dukker åbenbart også op i filmen.

Netop "Thor: Love and Thunder" er blevet udskudt til 27. februar 2022.

Kommentarer

Chris Hemsworth: "Thor 4" bliver sindssyg

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen