Chris Pine får hovedrollen i "The Saint"-reboot

Pine er klar til at vandre i Roger Moore og Val Kilmers fodspor.

Paramount har netop hyret Chris Pine ("Star Trek Beyond") til at spille hovedrollen i "The Saint", som er baseret på Leslie Charteris' cirka 100 år gamle bøger om tyven Simon Templar – en slags moderne Robin Hood, der rejser verden rundt.

Fra 1962 til 1969 spillede Roger Moore rollen i en tv-serie baseret på Charteris bøger, og flere husker nok også filmen "The Saint" fra 1997, som havde Val Kilmer i hovedrollen.

Den nye "The Saint" instrueres af "Rocketman"-instruktøren Dexter Fletcher og skrives af Seth Grahame-Smith ("Abraham Lincoln: Vampire Hunter", "Dark Shadows").

På grund af corona-epidemien vides det ikke, hvornår optagelserne til "The Saint" går i gang, men Paramount satser på, at filmen bliver et hit, der avler adskillige fortsættelser.

Chris Pine kan snart opleves i den udskudte superheltefilm "Wonder Woman 84", og herunder kan du se Moovy TV's interview med Pine op til premieren på "Star Trek Beyond", hvor han for tredje (og måske sidste?) gang spillede kaptajn James T. Kirk:

Kommentarer

Chris Pine får hovedrollen i "The Saint"-reboot

  • ★★★★★1

    Instruktør var hel fint, men så kom jeg lige til manus forfatteren ("Abraham Lincoln: Vampire Hunter", "Dark Shadows")

    Ehmmm...

    Saint it ain't so ?

    Elwood22-04-20 13:48

  • ★★★★★★0

    Instruktør var hel fint, men så kom jeg lige til manus forfatteren ("Abraham Lincoln: Vampire Hunter", "Dark Shadows")

    Ehmmm...

    Saint it ain't so ?

    Uuuuh, nice one!

    Jeg må indrømme, at jeg hverken har set et afsnit af serien ELLER Kilmer-filmen, men jeg er game pga. Fletcher og Pine. Men jeg har også betænkeligheder ved manus ligesom dig, Kenneth.

    The Insider22-04-20 13:51

  • ★★★★★1

    Instruktør var hel fint, men så kom jeg lige til manus forfatteren ("Abraham Lincoln: Vampire Hunter", "Dark Shadows")

    Ehmmm...

    Saint it ain't so ?

    Til gengæld har han også skrevet en glimrende Batman-film, “The Lego Batman Movie”. Og med hensyn til “Abraham Lincoln: Vampire Hunter”, så var det hans egen bog, som han adapterede til et manuskript, og i betragtningen af at bogen fik bedre anmeldelser end filmen, så er han måske ikke den største synder angående dens kvalitet.

    Kruse22-04-20 14:08

    Fair nok. "The Lego Batman Movie" ER faktisk den bedste Batman-film siden, well... måske endda 1989!

    The Insider22-04-20 14:12

  • ★★★★★1

    Derudover så fastholder jeg, at man meget sjældent kan få et retmæssigt vurdering af en manuskriptforfatters talent ved at kigge på deres krediteringer på IMDb. Det er et meget snævert og meget misvisende syn på deres karriere. Et godt eksempel på dette er Craig Mazin, som er blevet hyldet for hans fantastiske mini-serie “Chernobyl”. Hans IMDb krediteringer er hovedsageligt komedier som “Scary Movie 3”, “Scary Movie 4” og “Superhero Movie”.

    Kruse22-04-20 14:16

    Jeg er også stadig helt paf over, at den mand kunne skrive "Chernobyl". Og jeg tør ikke at tro, at han IKKE er et "one-hit wonder" endnu netop på grund af hans CV :-)

    The Insider22-04-20 14:17

  • ★★★★★1

    Fair nok. "The Lego Batman Movie" ER faktisk den bedste Batman-film siden, well... måske endda 1989!

    Dog ikke bedre end 1966 :)

    Elwood22-04-20 14:31

  • ★★★★★★0

    Dog ikke bedre end 1966 :)

    Of course!

    The Insider22-04-20 14:32

  • ★★★★★1

    Jeg er også stadig helt paf over, at den mand kunne skrive "Chernobyl". Og jeg tør ikke at tro, at han IKKE er et "one-hit wonder" endnu netop på grund af hans CV :-)

    Jeg har fået et indtryk af, at han længe har været respekteret i branchen, men at det bare næsten tilfældigvis har været med komedierne han har haft “succes” med. For ikke at skulle skrive det på ny vælger jeg lige at citere mig selv fra en ældre nyhed:

    Generelt mener jeg det er svært at bedømme en professionelle manuskriptforfattere, da vi kun har mulighed for at se en brøkdel af det de har skrevet, og det kan sommetider virke ret tilfældigt hvad der ender med at blive produceret og hvad der ikke ser dagens lys. Vi ser heller ikke, hvordan deres manuskript adskiller sig fra den endelige film, og da der ofte er flere forfattere over hvert manuskript til mainstream blockbusterfilm, så er det stort set umuligt at vurdere, hvem der er ansvarlig for hvad ved en given film.

    Manuskriptforfattere kan leve at sælge deres manuskripter eller blive hyret til at skrive på film, der aldrig ser dagens lys indtil de pludselig får succes, og så opstår der en jagt efter den nu succesfulde forfatters tidligere projekter, som nu pludselig godt kan blive produceret.

    Kruse22-04-20 14:32

  • ★★★★★★1

    Du er en forrygende talsmand for drejebogsskaberne derude, Kruse! Når du er slået igennem i Hollywood, glæder jeg mig både til at se din "Scary Movie 7" og din nyfortolkning af Tarkovskys "Stalker"!

    The Insider22-04-20 14:34

  • ★★★★★1

    Til gengæld har han også skrevet en glimrende Batman-film, “The Lego Batman Movie”. Og med hensyn til “Abraham Lincoln: Vampire Hunter”, så var det hans egen bog, som han adapterede til et manuskript, og i betragtningen af at bogen fik bedre anmeldelser end filmen, så er han måske ikke den største synder angående dens kvalitet.

    Men jeg var nødt til at finde en måde at bruge mit awesome Pun på, Lego Batman ville forstå :)

    Elwood22-04-20 14:37

  • ★★★★★0

    Chris Pine.

    Ham man caster som den karakter, der var populær for 20-30 år siden. 

    Lars!23-04-20 08:42

  • ★★★★★★0

    Val Kilmers udgave af The Saint var ok underholdning, men også ret let at glemme. 

    Roger Moores udgave var desværre ikke tilgængelig i DK mens den kørte, så jeg har kun set 2-3 afsnit af den serie - til gengæld læste jeg tegneserieudgaverne af serien.

    Men jeg var klar da DR sendte Return of the Saint - som alle andre åbenbart har glemt. Det var en tv-serie på 24 afsnit, som kørte fra 1978-79 med Ian Ogilvy i rollen som The Saint - faktisk en helt hæderlig reboot. 

    www.imdb.com/title/tt0077069/

    Wayne23-04-20 09:03

  • ★★★★★★0

    Jeg genså udgaven med Val Kilmer for et par år siden, eller prøvede. Jeg endte med at give op undervejs, fordi jeg kedede mig.

    Zero Cool23-04-20 10:33

  • ★★★★★0

    Ja, Val Kilmer udgaven er bestemt ikke noget at råbe hurra for. Den er dog væsentlig bedre - selv om det ikke siger så meget igen - end den udgave fra 2017 med Adam Rayner og Eliza Dushku. Den er gennemført rædselsfuld.

    Den gamle tv-serie med Roger Moore er faktisk ret cool selv om, at den også på et par områder - så som action-scener og instruktion - virker lettere bedaget efterhånden. Men Roger Moore er fremragende fra start til slut.

    Jeg tror det kan blive et rigtig godt reboot med Chris Pine ombord. Og så har han jo desuden haft pæn succes med reboots tidligere både, da han genoplivede James T. Kirk i "Star Trek" og Jack Ryan i den meget undervurderede "Shadow Recruit".  

    NightHawk23-04-20 14:48

    Har set at de har sendt en udgave af The Saint på gaden med Moore i farver, istedet for s/h som den blev sendt i originalt.

    Ved ikke om farverne er tilført senere, eller om der har været råbånd i farver.

    Wayne23-04-20 14:52

    Den gamle serie kørte i 6 sæsoner og her mener jeg, at de fire første sæsoner var i sort/hvid, mens resten var i farver. 

    Senere hen har man så vist hele serien i farver, så her er farverne højst sandsynligt blevet tilført på de fire første sæsoner.

    NightHawk23-04-20 15:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen