Christopher Nolans næste film kommer i sommeren 2020

Opfølgeren til "Dunkirk" kommer til næste år.

Så er der godt nyt til fans af succes-instruktøren Christopher Nolan. Filmmagerens næste projekt får premiere 17. juli 2020 og bliver dermed første værk fra Nolans hånd siden den hæderkronede "Dunkirk", der blandt andet indbragte den 48-årige brite hans første Oscar-nominering for Bedste instruktør (prisen gik til Guillermo del Toro for "The Shape of Water").

Det eneste, der er kommet frem om den nye film – udover premieredatoen – er, at den bliver lanceret i det særlige IMAX-filmformat.

Se også: Moovy Exclusive: The Dunkirk Rises!

Nolan har tidligere udtalt, at han overvejede at skyde "Dunkirk" uden manuskript, så det kan næppe udelukkes, at næste projekt bliver eksperimenterende på den ene eller anden led.

"Dunkirk" indspillede for i omegnen af 527 mio. dollars på verdensplan, og instruktøren har redet på en bølge af succes de sidste mange år – med film som "Inception" og "Interstellar" samt ikke mindst den populære Batman-trilogi med Christian Bale i rollen som The Dark Knight.

Se også: Afstemning: Bedste Christopher Nolan-film?

Kommentarer

Christopher Nolans næste film kommer i sommeren 2020

  • ★★★★0

    Jeg synes måske mere han burde have overvejet at filmatisere “Dunkirk” med et bedre manus, fremfor intet. 

    T. Nielsen26-01-19 13:24

  • ★★★0

    Jeg er ikke sikker på han kommer med ny film i 20. Så har han travlt og der er ikke offentliggjort noget om kommende projekt. 

    Uanset, så har jeg urimelige forventninger hver gang og Dunkirk var en instruktør mæssig flot bedrift, som eftersigende sled meget på ham - deraf den længere pause. En af mine favoritter i dette årti. 

    Babo26-01-19 14:01

  • 0

    Enig .. Fantastisk film. Den bedste det år sammen med BR2049 

    PatrickJane26-01-19 21:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen