Coen-brødrene raffinerer manuskriptet til den nye "Scarface"

Det kommende "Scarface"-remake (og i øvrigt den efterhånden tredje filmudgave af fortællingen om gangsteren Tony Montana) har oplevet megen turbulens, siden projektet fik grønt lys.

Først forlod instruktøren Antoine Fuqua ("Training Day") projektet tidligere på året, og adskillige manuskriptforfattere har også finjusteret drejebogen igen og igen.

Men Universal har bestemt ikke mistet troen på projektet, idet de har hyret selveste Joel og Ethan Coen ("Fargo", "No Country for Old Men") til at omskrive manuskriptet. "Scarface" anno 1983 blev også skrevet af en prominent forfatter: Oliver Stone.

Den nye "Scarface" kommer dog angiveligt til at adskille sig en del fra både 1983-versionen og originaludgaven fra 1932.

Diego Luna, som senest spillede en oprørsofficer i "Rogue One: A Star Wars Story", skal i øvrigt spille Tony i denne ombæring. Den nye "Scarface" får biografpremiere 10. august 2018.

Kommentarer

Coen-brødrene raffinerer manuskriptet til den nye "Scarface"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen