Colin Farrell i forhandlinger om at spille The Penguin i "The Batman"

Skuespilleren har tidligere spillet skurk i en Marvel-film.

Endnu en af de velkendte skikkelser fra Gotham Citys skurkegalleri er nu muligvis fundet til Matt Reeves' "The Batman".

Ifølge Deadline.com er Colin Farrell således i forhandlinger om rollen som den knækkende The Penguin, der tidligere bl.a. er blevet portrætteret af Danny DeVito i Tim Burtons "Batman Returns" fra 1992.

Hvis forhandlingerne falder på plads, vil den irske skuespiller slutte sig til et skurkegalleri bestående af Paul Dano som The Riddler og Zoe Kravitz som Catwoman.

Colin Farrell har én gang tidligere spillet en skurk fra tegneseriernes verden i form af Marvels Bullseye overfor Ben Afflecks Daredevil i filmen af samme navn fra 2003.

Kommentarer

Colin Farrell i forhandlinger om at spille The Penguin i "The Batman"

  • 0

    Håber da han kan gøre bedre end han gjorde med Bullseye, for det var godt nok noget hø. 

    Nagash 6-11-19 18:20

  • ★★★★★0

    Håber min kritiske tankegang må blive gjort til skamme. Men det lyder værre og værre:-/

    T. Nielsen 6-11-19 18:22

  • ★★★★0

    O brother. Jeg kan godt lide Colin Farrell, det er ikke det, men hvad er det dog de er ved at forsøge at klistre sammen? Jeg tager nok snart Brunos anbefalinger og fokuserer på tegnefilmene i stedet. 

    Riqon 6-11-19 23:48

  • ★★0

    Drews. Gnækkende?

    Wayne 7-11-19 03:37

  • ★★★0

    Jeg ser Batman: Hush senere i dag. Så må vi se, om det er bedre =)

    David Lund 7-11-19 10:52

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen