Colin Trevorrows oprindelige manuskript til "Star Wars: Episode IX" er blevet animeret

Filmens oprindelige titel var "Star Wars: Duel of the Fates".

I januar kom det frem, at Colin Trevorrows oprindelige manuskript til "Star Wars: Episode IX" var blevet lækket online, og nu har en vis Mr Sunday Movies så via YouTube forsøgt at stykke handlingen sammen i nedenstående animationsvideo. Som det fremgår, er hændelserne i "Duel of the Fates" markant anderledes end i J. J. Abrams' "Star Wars: The Rise of Skywalker", der i sidste ende havnede på biograflærredet i december sidste år.

Trevorrow havde eksempelvis ikke til hensigt at bringe Kejser Palpatine tilbage som hovedskurk. I stedet ville den detroniserede filmmager introducere Sith-Masteren Tor Valum, som oprindeligt trænede Palpatine. Kylo Ren skulle angiveligt komme på sporet af den edderkoppe-lignende skabning i sin søgen efter en Sith-holocron. Se skabningen her.

Desuden ville Luke Skywalker have haft en mere fremtrædende rolle – blandt andet i selskab med de gamle Jedi-mestre Yoda og Obi-Wan Kenobi.

Hvorvidt du foretrækker den officielle afslutning på Skywalker-sagaen efter at have set den ihærdige fans bud på Colin Trevorrows vision, kan du bedømme her:

Kommentarer

Colin Trevorrows oprindelige manuskript til "Star Wars: Episode IX" er blevet animeret

  • ★★★5

    Det er sgu ganske imponerende lavet. Og jo mere jeg hører om Trevorrows historie, jo tydeligere er det, at det var en KLART bedre historie end det skrammel, vi fik.

    The Insider 5-04-20 14:12

  • 1

    Det er sgu ganske imponerende lavet. Og jo mere jeg hører om Trevorrows historie, jo tydeligere er det, at det var en KLART bedre historie end det skrammel, vi fik.

    Helt sikkert. Ville ønske at han fik lov til at lave den film

    Men ak og ve. It will never happen 

    PatrickJane 5-04-20 15:27

  • ★★★0

    Uanset hvad vi kunne have fået - eller hvad vi fik er det bedste der er sket, at det er overstået.

    Hele den “triologi” burde have været noget helt andet - men den var pænt pakket ind.

    Wayne 5-04-20 23:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen