Daniel Craig drømte om at spille Superman og Spider-Man

Det var ikke rollen som James Bond, der rumsterede i Craigs tanker, da han var yngre.

Den femte og angiveligt sidste film med Daniel Craig i rollen som Agent 007, "No Time to Die", lander efter planen i biograferne i november, efter at filmen blev udskudt mere end et halvt år på grund af coronavirussens udbrud.

Craig debuterede som Bond i "Casino Royale" tilbage i 2006, men selvom Bond stensikkert er en drømmerolle for mange skuespillere, så drømte Craig i sin tid om at portrættere et par andre, legendariske helte:

"Folk spørger mig altid: 'Du drømte vel om at spille James Bond, da du var barn?' Men svaret er nej. Det gjorde jeg aldrig.

"Jeg drømte om at spille Superman, Spider-Man, den usynlige mand og en god, gammeldags cowboy. Men altså ikke Bond, hvilket virker ironisk nu."

Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig (igen), men det er næppe sandsynligt, at den 52-årige Craig får mulighed for at iføre sig de ikoniske superheltes respektive trikoter på det hvide lærred. Til gengæld gik en anden af Craigs drømme i opfyldelse, da han medvirkede i "Cowboys & Aliens" fra 2011.

Hvis alt går vel, udkommer "No Time to Die" i de danske biografer i slutningen af november.

Kommentarer

Daniel Craig drømte om at spille Superman og Spider-Man

  • ★★★★★★3

    Jeg drømmer om at få en ny Bond

    Wayne23-03-20 09:43

  • ★★★★★1

    Jeg drømmer om at få en ny Bond

    Det er til gengæld en drøm, som rimelig sikkert går i opfyldelse! 

    The Insider23-03-20 09:46

  • ★★★★★★1

    Det er til gengæld en drøm, som rimelig sikkert går i opfyldelse! 

    Ja - selvom der nok går et par år :-)

    Wayne23-03-20 09:49

  • ★★★★★1

    Det er til gengæld en drøm, som rimelig sikkert går i opfyldelse! 

    Se tænk nu på noget der er godt.

    Elwood23-03-20 10:23

  • ★★★★★★1

    Jeg drømmer om at få en ny Bond

    Samme her:) Jeg ved ikke lige hvem, men det behøver jo heller ikke være en vi kender i forvejen. 

    T. Nielsen23-03-20 10:47

  • ★★★★★★0

    Samme her:) Jeg ved ikke lige hvem, men det behøver jo heller ikke være en vi kender i forvejen. 

    Jeg har fundet et godt emne, selvom han kun er 24 år lige nu. Tænker næste Bond film først lander om ca 3-4 år fra premieren af No Time to Die.

    Jonah Hauer-King. Har lige set ham i World on Fire - han kunne godt ligne et mix mellem Connery og Moore - han har den charme det kræver

    Wayne23-03-20 13:49

  • ★★★★★1

    Så Craig har også en gang været en knægt. 

    Lars!23-03-20 14:10

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen