Danmark er røget ud af årets Oscar-kapløb

Men den svenske "The Square", som har danske Claes Bang i hovedrollen, er til gengæld stadig med i ræset.

Det amerikanske filmakademi har afsløret, hvilke ni udenlandske film der stadig har en chance for at blive Oscar-nomineret for Årets bedste ikke-engelsksprogede film.

Årets danske Oscar-kandidat, "Du forsvinder", er netop forsvundet fra kapløbet. Til gengæld kan Ruben Östlunds svenske komediedrama, "The Square" (som for nylig blev nomineret til en Golden Globe), stadig gå hen og blive nomineret.

I alt 92 udenlandske film blev indsendt, og de ni resterende kandidater er:

  • Chile, "En fantastisk kvinde" (instruktør: Sebastián Lelio)
  • Tyskland, "Aus dem Nichts" (instruktør: Fatih Akin)
  • Ungarn, "On Body and Soul" (instruktør: Ildikó Enyedi)
  • Israel, "Foxtrot" (instruktør: Samuel Maoz)
  • Libanon, "L'insulte" (instruktør: Ziad Doueiri)
  • Rusland, "Loveless" (instruktør: Andrey Zvyagintsev)
  • Senegal, "Félicité" (instuktør: Alain Gomis)
  • Sydafrika, "The Wound" (instruktør: John Trengove)
  • Sverige, "The Square" (instruktør: Ruben Östlund)

De endelige nominerede bliver afsløret 23. januar næste år, mens Oscar-statuetterne bliver uddelt i Hollywood 4. marts.

Du kan se eller gense Moovy TV's interview med "The Square"-instruktøren Ruben Östlund og Claes Bang herunder:

Kommentarer

Danmark er røget ud af årets Oscar-kapløb

  • ★★★★1

    Har også hørt fra flere, at det så absolut ikke er verdens bedste film, så at sige. Jeg har dog ikke set den.

    T. Nielsen15-12-17 13:36

  • ★★★1

    Har også hørt fra flere, at det så absolut ikke er verdens bedste film, så at sige. Jeg har dog ikke set den.

    Jeg har heller ikke ligefrem hørt helt fantastiske ting om den - prioritér endelig "The Square", Thomas!

    The Insider15-12-17 14:21

  • ★★★★1

    Jeg har heller ikke ligefrem hørt helt fantastiske ting om den - prioritér endelig "The Square", Thomas!

    Tak. Det gør jeg bestemt også Johan. Der er jeg ret firkantet på det område.

    T. Nielsen15-12-17 14:23

  • ★★★1

    Tak. Det gør jeg bestemt også Johan. Der er jeg ret firkantet på det område.

    Det kant jeg ikke klandre dig for!

    The Insider15-12-17 14:59

  • ★★★★2

    Så dét I siger er, at Sverige gør en bedre figur end Danmark i år? 

    Riqon15-12-17 15:02

  • ★★★★1

    Kommer nok an på hvilken side man ser det fra?

    T. Nielsen15-12-17 15:12

  • ★★★1

    Jamen, Danmark altså... if at first you don't succeed, dust yourself off and geometry again!

    The Insider15-12-17 15:34

  • ★★★★1

    Ha ha, nothing to get your guys going:-D

    T. Nielsen15-12-17 16:33

  • 2

    "The Square" er støttet af Det Danske Filminstitut, så på en måde er Danmark stadig med ;)

    Michael Andersen15-12-17 20:16

  • ★★★0

    "The Square" er støttet af Det Danske Filminstitut, så på en måde er Danmark stadig med ;)

    <3

    The Insider15-12-17 20:22

  • ★★0

    Jeg må lige prøve om jeg kan få set nogle af de nominerede. Bedste ikke-engelsksprogede film er den eneste kategori der rigtigt interessere mig ved Oscar.

    Aranyhajú Nyárszépe16-12-17 13:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen