Danske "Flugt" er stadig med i Oscar-kapløbet

Camilla Nielssons dokumentar, "President", er også i spil til næste års prisuddeling.

Det amerikansk filmakademi annoncerede tirsdag deres såkaldte shortlists med forhåndsudpegede film, der går videre til nomineringsrunden i kapløbet om verdens mest prominente filmpriser.

Jonas Poher Rasmussens "Flugt" slap igennem nåleøjet på hele to lister og er dermed forhåndsudtaget til at komme i spil til en nominering i kategorierne Bedste internationale spillefilm og Bedste dokumentarfilm.

SE OGSÅ: "PRESIDENT": INTERVIEW MED SUNDANCE-VINDEREN CAMILLA NIELSSON

På dokumentarlisten er desuden Camilla Nielssons "President", der også har mulighed for at blive valgt som én af kategoriens fem nominerede sammen med "Flugt".

Akademiets udmelding med i alt ti shortlister tæller også to danske kortfilm: "Stenofonen" af Nicolaj Kopernikus og "On My Mind" af Martin Strange-Hansen.

Se udmeldingen med alle film på oscars.org.

De nominerede film udpeges 8. februar, og den store Oscar-finale finder sted i Los Angeles den 27. marts.

Moovy TV interviewede tidligere på året Jonas Poher Rasmussens i forbindelse med premieren på "Flugt". Se videointerviewet herunder:

Kommentarer

Danske "Flugt" er stadig med i Oscar-kapløbet

  • 0

    Det er et ekstremt stærkt felt i år, så alene det at blive nomineret vil være flot. 

    Kiyonji22-12-21 13:43

  • ★★★★0

    Ved ikke hvem der bærer favoritværdigheden, men det skal edderhakme være et klokkeklart mesterværk hvis den skal slå Flugt. 

    Babo22-12-21 13:44

  • ★★★★★★0

    Cause the winner takes it all….Loser takes a fall!!!

    T. Nielsen22-12-21 13:49

  • 0

    Drive My Car virker til at være favoritten. Den er også på adskillige kritikeres favoritlister. En del har den som den bedste. Derudover er der A Hero, The Hand of God, The Worst Person in the World. Blot for at nævne et par stykker

    Kiyonji22-12-21 13:50

  • 0

    Virkelig stærkt at både Danmark, Norge, Finland og Island er shortlistet til bedste udenlandske film.

    Sichlau22-12-21 14:33

  • ★★★0

    Var den på noget tidspunkt også i betragtning til bedste animationsfilm?

    S. Rico22-12-21 16:53

  • ★★★★★1

    Var den på noget tidspunkt også i betragtning til bedste animationsfilm?

    Det er den stadig. Shortlisten for animeret spillefilm er ikke afsløret/etableret endnu. Og der bliver den stensikkert også nomineret :-)

    The Insider22-12-21 16:56

  • 1

    Det er den stadig. Shortlisten for animeret spillefilm er ikke afsløret/etableret endnu. Og der bliver den stensikkert også nomineret :-)

    Den blev nomineret til en Annie forleden i kategorien Best Indie Feature, og flere store sider har den i hvert fald med på listen. Personligt synes jeg også det er et af de svagere år for mainstream animationsfilm, så det ville da undre hvis den ikke kommer med.

    Sichlau22-12-21 17:20

  • ★★★1

    Det er den stadig. Shortlisten for animeret spillefilm er ikke afsløret/etableret endnu. Og der bliver den stensikkert også nomineret :-)

    Fedt! Så vinder den sikkert hele lortet og kommer hjem med 3 Oscars :-)

    S. Rico22-12-21 17:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen