Danske "Pigen med nålen" Oscar-nomineret, "Emilia Pérez" får flest nomineringer – se alle de nominerede her

Det danske drama skal netop dyste mod "Emilia Pérez", som er nomineret til hele 13 statuetter. "Wicked" og "The Brutalist" har fået 10 nomineringer hver især.

Tidligere i dag blev årets Oscar-nomineringer afsløret under en både forsinket og relativt nedbarberet ceremoni i Hollywood grundet de destruktive skovbrande i Californien.

Danmark har nydt stor succes under filmbranchens største award show i de seneste år – med bl.a. tre nomineringer til "Flugt" og en sejr i Bedste internationale spillefilm-kategorien til Thomas Vinterbergs "Druk" i 2021.

Se også: "At være flygtning er ikke en identitet, det er et livsvilkår" - interview med instruktøren bag "Flugt"

Og i år er en dansk spillefilm blevet nomineret i kategorien Bedste internationale spillefilm (som tidligere var døbt Bedste ikke-engelsksprogede spillefilm) for ottende gang siden 2011. Der er tale om det historiske seriemoder-drama "Pigen med nålen" med Trine Dyrholm og Vic Carmen Sonne i hovedrollerne, som også netop i dag er udkommet i de danske biografer.

"Pigen med nålen" får dog kamp til stregen, da den er oppe imod bl.a. den kritikerroste lettiske animationsfilm "Flow" samt den franskproducerede krimi-musical "Emilia Pérez", som for nylig vandt en stak Golden Globes, og som samtidigt er årets Oscar-ræs' helt store frontløber med hele 13 nomineringer på samvittigheden.

Både "Pigen med nålen" og "Emilia Pérez" kan i øvrigt netop nu opleves herhjemme i bl.a. FORMAT Biograf.

Både storfilmen "The Brutalist" og musical-hittet "Wicked" har fået 10 nomineringer, mens pave-thrilleren "Konklave" og Bob Dylan-filmen "A Complete Unknown" hver især har høstet 8 nomineringer. "The Brutalist" er bl.a. blevet nomineret i kategorierne Bedste instruktør (Brady Corbet) og Bedste mandlige birolle-præstation (Guy Pearce), og du kan snart se Moovy TV's interviews med både Corbet og Pearce her på siden.

Se også: Ny storladen trailer til "The Brutalist" – Golden Globe-vinderen for Bedste film

Både "The Brutalist", "Emilia Pérez", "Wicked", "Konklave" og "A Complete Unknown" er nomineret til showets hovedpris - Bedste film. De andre film i dét selskab er "Anora", "Dune: Del 2", "I'm Still Here", "Nickel Boys" og "The Substance".

Apropos horror-filmen "The Substance", som for nylig sikrede Demi Moore hendes suverænt største filmpris til dato under Golden Globes-showet i januar, så er Moore også blevet Oscar-nomineret til Bedste kvindelige hovedrolle-præstation. Her dyster hun mod bl.a. Karla Sofía Gascón fra "Emilia Pérez", som har skrevet Oscar-historie ved at være den første åbent transkønnede skuespiller, der er blevet Oscar-nomineret.

Og i Bedste instruktør-feltet finder vi bl.a. "Anora"-bagmanden Sean Baker, som vi interviewede sidste år om sin Guldpalmen-vinder, som er blevet nomineret til i alt 6 Oscar-statuetter.

Talkshow-legenden Conan O'Brien er vært, når årets Oscar-show løber af stablen søndag den 2. marts (meget tidligt om morgenen den 3. marts dansk tid). Se alle de nominerede titler og præstationer herunder:

---

Bedste film

  • "Anora"
  • "The Brutalist"
  • "A Complete Unknown"
  • "Konklave"
  • "Dune: Del 2"
  • "Emilia Pérez"
  • "I’m Still Here"
  • "Nickel Boys"
  • "The Substance"
  • "Wicked"

Bedste instruktør

  • Sean Baker, "Anora" 
  • Brady Corbet  "The Brutalist"  
  • James Mangold, "A Complete Unknown"
  • Jacques Audiard, "Emilia Pérez"  
  • Coralie Fargeat, "The Substance" 

Mandlige hovedrolle-præstation

  • Adrien Brody, "The Brutalist"  
  • Timothée Chalamet, "A Complete Unknown"  
  • Colman Domingo, "Sing Sing"  
  • Ralph Fiennes, "Konklave"  
  • Sebastian Stan, "The Apprentice" 

Kvindelige hovedrolle-præstation

  • Cynthia Erivo, "Wicked" 
  • Karla Sofía Gascón, "Emilia Pérez"  
  • Mikey Madison, "Anora"  
  • Demi Moore, "The Substance"  
  • Fernanda Torres, "I’m Still Here"  

Mandlige birolle-præstation

  • Yura Borisov, "Anora" 
  • Kieran Culkin, "A Real Pain"  
  • Edward Norton, "A Complete Unknown" 
  • Guy Pearce, "The Brutalist" 
  • Jeremy Strong, "The Apprentice"  

Kvindelige birolle-præstation

  • Monica Barbaro, "A Complete Unknown" 
  • Ariana Grande, "Wicked"
  • Felicity Jones, "The Brutalist"
  • Isabella Rossellini, "Konklave" 
  • Zoe Saldaña, "Emilia Pérez"

Adapterede manuskript

  • "A Complete Unknown", Manuskript af James Mangold og Jay Cocks 
  • "Konklave," Manuskript af Peter Straughan  
  • "Emilia Pérez," Manuskript af Jacques Audiard i samarbejde med Thomas Bidegain, Léa Mysius og Nicolas Livecchi
  • "Nickel Boys," Manuskript af RaMell Ross & Joslyn Barnes 
  • "Sing Sing," Manuskript af Clint Bentley, Greg Kwedar, historie af Clint Bentley, Greg Kwedar, Clarence Maclin og John "Divine G" Whitfield

Originale manuskript

  • "Anora," Skrevet af Sean Baker  
  • "The Brutalist," Skrevet af Brady Corbet, Mona Fastvold  
  • "A Real Pain," Skrevet af Jesse Eisenberg 
  • "September 5," Skrevet af Moritz Binder, Tim Fehlbaum samt Alex David
  • "The Substance," Skrevet af Coralie Fargeat 

Animerede kortfilm

  • "Beautiful Men," (Miyu Distribution) Nicolas Keppens og Brecht Van Elslande 
  • "In the Shadow of Cypress," Shirin Sohani og Hossein Molayemi  
  • "Magic Candies," (Toei Animation) Daisuke Nishio og Takashi Washio
  • "Wander to Wonder," " (Miyu Distribution) Nina Gantz og Stienette Bosklopper
  • "Yuck!" (Miyu Distribution) Loïc Espuche og Juliette Marquet

Kostumedesign

  • "A Complete Unknown," Arianne Phillips  
  • "Konklave," Lisy Christl  
  • "Gladiator II," Janty Yates og Dave Crossman  
  • "Nosferatu," Linda Muir  
  • "Wicked," Paul Tazewell  

Live-action kortfilm

  • "A Lien," Sam Cutler-Kreutz og David Cutler-Kreutz  
  • "Anuja," Adam J. Graves og Suchitra Mattai  
  • "I’m Not a Robot" (The New Yorker) Victoria Warmerdam og Trent
  • "The Last Ranger," Cindy Lee og Darwin Shaw  
  • "The Man Who Could Not Remain Silent" (Manifest) Nebojša Slijepčević og Danijel Pek

Makeup og hårarbejde

  • "A Different Man," Mike Marino, David Presto og Crystal Jurado 
  • "Emilia Pérez," Julia Floch Carbonel, Emmanuel Janvier og Jean-Christophe Spadaccini
  • "Nosferatu," David White, Traci Loader og Suzanne StokesMunton  
  • "The Substance," Pierre-Olivier Persin, Stéphanie Guillon og Marilyne Scarselli
  •  "Wicked," Frances Hannon, Laura Blount og Sarah Nuth  

Musik

  • "The Brutalist," Daniel Blumberg  
  • "Konklave" Volker Bertelmann 
  • "Emilia Pérez," Clément Ducol og Camille  
  • "Wicked," John Powell og Stephen Schwartz
  • "The Wild Robot," Kris Bowers

Animerede spillefilm

  • "Flow" (Sideshow/Janus Films)
  • "Inside Out 2" (Walt Disney) Kelsey Mann og Mark Nielsen
  • "Memoir of a Snail" (IFC Films) Adam Elliot og Liz Kearney
  • "Wallace & Gromit: Vengeance Most Fowl" (Netflix)
  • "The Wild Robot" (Universal) Chris Sanders og Jeff Hermann

Filmfotografering

  • "The Brutalist," Lol Crawley  
  • "Dune: Del 2", Greig Fraser 
  • "Emilia Pérez," Paul Guilhaume  
  • "Maria," Ed Lachman  
  • "Nosferatu," Jarin Blaschke  

Dokumentar (i spillefilmslængde)

  • "Black Box Diaries" (MTV Documentary Films) Shiori Ito, Eric Nyari og Hanna Aqvilin
  • "No Other Land," Basel Adra, Rachel Szor, Hamdan Ballal og Yuval Abraham
  • "Porcelain War" (Picturehouse) Brendan Bellomo, Slava Leontyev, Aniela Sidorska og Paula DuPre’ Pesmen
  • "Soundtrack to a Coup d’Etat" (Kino Lorber) Johan Grimonprez, Daan Milius og Rémi Grellety
  • "Sugarcane" (National Geographic Documentary Films)

Dokumentar (kortfilm)

  • "Death by Numbers" Kim A. Snyder og Janique L. Robillard
  • "I Am Ready, Warden" (MTV Documentary Films) Smriti Mundhra og Maya Gnyp
  • "Incident" (The New Yorker) Bill Morrison og Jamie Kalven
  • "Instruments of a Beating Heart" (The New York Times OpDocs/Cineric Creative) Ema Ryan Yamazaki og Eric Nyari
  • "The Only Girl in the Orchestra" (Netflix) Molly O’Brien og Lisa Remington

Filmredigering

  • "Anora" Sean Baker
  • "The Brutalist" David Jancso
  • "Konklave" Nick Emerson 
  • "Emilia Pérez" Juliette Welfling
  • "Wicked" Myron Kerstein 

InternationalE spillefilm

  • "I’m Still Here," Brasilien
  • "Pigen med nålen," Danmark
  • "Emilia Pérez," Frankrig 
  • "The Seed of the Sacred Fig," Tyskland 
  • "Flow," Letland

Originale sang

  • "El Mal" fra "Emilia Pérez," Musik af Clément Ducol og Camille, sangtekst af Clément Ducol, Camille og Jacques Audiard
  • "The Journey" fra "The Six Triple Eight," Musik og sangtekst af Diane Warren  
  • "Like a Bird" fra "Sing Sing," Musik og sangtekst af Abraham Alexander og Adrian Quesada
  • "Mi Camino" fra "Emilia Pérez," Musik og sangtekst af Camille og Clément Ducol 
  • "Never Too Late" fra "Elton John: Never Too Late," Musik og sangtekst af Elton John, Brandi Carlile, Andrew Watt og Bernie Taupin

Scenografi

  • "The Brutalist," Scenografi: Judy Becker, kulisse-udsmykning: Patricia Cuccia
  • "Konklave," Scenografi: Suzie Davies, kulisse-udsmykning: Cynthia Sleiter
  • "Dune: Del 2" Scenografi: Patrice Vermette, kulisse-udsmykning: Shane Vieau
  • "Nosferatu," Scenografi: Craig Lathrop, kulisse-udsmykning: Beatrice Brentnerová
  • "Wicked," Scenografi: Nathan Crowley, kulisse-udsmykning: Lee Sandales

Lyd

  • "A Complete Unknown," Tod A. Maitland, Donald Sylvester, Ted Caplan, Paul Massey og David Giammarco 
  • "Dune: Del 2" Gareth John, Richard King, Ron Bartlett og Doug Hemphill
  • "Emilia Perez," Erwan Kerzanet, Aymeric Devoldère, Maxence Dussère, Cyril Holtz og Niels Barletta
  • "Wicked," Simon Hayes, Nancy Nugent Title, Jack Dolman, Andy Nelson og John Marquis
  • "The Wild Robot," Randy Thom, Brian Chumney, Gary A. Rizzo og Leff Lefferts

Visuelle effekter

  • "Alien: Romulus," Eric Barba, Nelson Sepulveda-Fauser, Daniel Macarin og Shane Mahan
  • "Better Man,"  Luke Millar, David Clayton, Keith Herft og Peter Stubbs
  • "Dune: Del 2" Paul Lambert, Stephen James, Rhys Salcombe og Gerd Nefzer
  • "Kingdom of the Planet of the Apes," Erik Winquist, Stephen Unterfranz, Paul Story og Rodney Burke
  • "Wicked," Pablo Helman, Jonathan Fawkner, David Shirk og Paul Corbould

Kommentarer

Danske "Pigen med nålen" Oscar-nomineret, "Emilia Pérez" får flest nomineringer – se alle de nominerede her

  • ★★★1

    Imponerende, at "Pigen med nålen" overhovedet blev nomineret i kategorien. Efter min mening den klart svageste i feltet, og især at det er sket på bekostning af blandt andre "Kneecap". Men flot med endnu en dansk nominering.

    Bedste mandlige birolle ser jeg som den sværeste kategori. Alle præstationer er virkeligt gode, og jeg ville ikke kunne pege på, hvem der fortjener den mest af især Borisov, Pearce eller Strong.

    Dolphinfriendly23-01-25 18:08

  • ★★★0

    Emilia Pérez med 13 nomineringer giver minder om Crash (2004), der vandt bedste film.

    Essal23-01-25 18:12

  • ★★★0

    Emilia Pérez med 13 nomineringer giver minder om Crash (2004), der vandt bedste film.

    Du synes, at "Emilia Pérez" er på niveau med "Crash"?

    Dolphinfriendly23-01-25 18:17

  • ★★★0

    Du synes, at "Emilia Pérez" er på niveau med "Crash"?

    Det var mere at der har været lidt "kontrovers" omkring mængden af nomineringer som "Emilia Pérez" har hivet hjem - det indtryk jeg har fået er at det er en film der deler vandene lidt.

    Essal23-01-25 18:22

  • ★★★0

    Det var mere at der har været lidt "kontrovers" omkring mængden af nomineringer som "Emilia Pérez" har hivet hjem - det indtryk jeg har fået er at det er en film der deler vandene lidt.

    Dét har du en pointe i. Jeg må indrømme, at 13 nomineringer også overrasker mig. Jeg er heller ikke sikker på, at den helt fortjener SÅ mange. Omvendt imødekommer den flere klassiske Oscar-dyder, dog med særdeles skæve twists.

    Dolphinfriendly23-01-25 18:26

  • 0

    Jeg har kun set The Apprentice i den kategori, så er totalt upåvirket og kan med største lethed udpege Strong som en meget fortjent vinder. Han spiller vanvittig godt (og ondt). 

    Bedste film er uden tvivl The Substance. Men self vinder sådan en grotesk underholdende omgang bodyhorror ikke noget. Dog respekt for at inkludere den. 

    ZimaBlue23-01-25 18:26

  • ★★★★★0

    Bedste film er uden tvivl The Substance. Men self vinder sådan en grotesk underholdende omgang bodyhorror ikke noget. Dog respekt for at inkludere den. 

    Jeg regner da med at Demi Moore vinder. Men tænker heller ikke der kommer flere priser til den.

    David Lund23-01-25 18:28

  • 0

    Jeg regner da med at Demi Moore vinder. Men tænker heller ikke der kommer flere priser til den.

    Ahh, overså, at hun også er nomineret. Det ville være fortjent. Selvom det jo egentlig burde være en dobbelt-nominering sammen med hendes yngre modstykke i filmen, Margaret Qualley. 

    ZimaBlue23-01-25 18:35

  • ★★★0

    Sjovt nok synes jeg også, at Demi Moore er den svageste i dén kategori. :) Men mon ikke, at hun med sin Hollywood-historik, hendes fortælling uden for filmen og Golden Globe-pris står som en af de største favoritter til at tage en Oscar. 

    Dolphinfriendly23-01-25 18:46

  • ★★★★★0

    Åh nej, A Better Man er nomineret. Det betyder, at jeg nu er tvunget til at se den. Øv!

    Håber ikke det er så slemt som det indtryk traileren giver.

    S. Rico23-01-25 18:56

  • ★★★★★0

    Sjovt nok synes jeg også, at Demi Moore er den svageste i dén kategori. :) Men mon ikke, at hun med sin Hollywood-historik, hendes fortælling uden for filmen og Golden Globe-pris står som en af de største favoritter til at tage en Oscar. 

    Jo - tænker også hele hendes karriere bliver belønnet med den pris. 

    David Lund23-01-25 19:37

  • ★★★★★2

    Åh nej, A Better Man er nomineret. Det betyder, at jeg nu er tvunget til at se den. Øv!

    Håber ikke det er så slemt som det indtryk traileren giver.

    Better man, hvis det er Robbie Williams biopic du taler om.

    Den er fantastisk god synes jeg, du glemmer hurtigt det er en Monkey og køber præmissen jeg blev hel revet med og nej jeg var ikke stor Take That fan, men har altid fundet Robbie Williams intressant som den her lidt mere tragiske karakter. Og i modsætningen til F.eks. Bohemian Rhapsody, hvor det var tydeligt at se deres indvirken og med medbestemmelse i at få dem til at fremstå så finpudset som mulig, Så gør Robbie det stik modsatte, som han selv nævner hans karriere og opvækst var ikke en Hallmark movie.

    Og især slutningen ramte mig hårdt.

    og WETA arbejde er igen fantastisk så forstår godt de er nomineret, det var også hel andre udfordring end de er vandt til og Jonno Davies Mo-Cap og performance capture arbejder er også imponerende.

    Ved ikke om den vil vinde, men det ville ikke gøre mig noget.

    Elwood23-01-25 21:23

  • 0

    Er det bare mig eller virker det som om der er kommet en større polarisering i nomineringsfeltet? Før i tiden synes jeg det var imponerende hvis en film havde 10 eller flere nomineringer, nu er det nærmest blevet normalt. I år med 3 film med 10 eller flere nomineringer og 2 film med 8 nomineringer.

    Sichlau24-01-25 10:42

  • 0

    Hov jeg glemte at min pointe med ovenstående også var at der dermed er færre forskellige film nomineret, til fordel for de samme 10-ish film spredt ud over alle kategorierne.

    Sichlau24-01-25 11:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen