Danskerne betaler mest i verden for Netflix

I Danmark betaler vi 74 % mere for Netflix i forhold til det billigste Netflix-land.

Danmark er et af de dyreste lande i verden, når det gælder... well, stort set alting. Det kommer måske derfor ikke som den store overraskelse, at vi også ligger helt i top, når det gælder prisen på Netflix.

En undersøgelse foretaget af Comparitech viser, at danskerne (sammen med grønlænderne og færingerne) er dem i verden, der hver måned må punge mest ud for at se den populære streamingtjeneste.

Hvor prisen i Danmark for det billigste abonnement er 79 kr., er den ca. 12 kr. billigere for vores nordiske naboer Sverige og Norge.

Danskerne betaler samtidig 55 % mere end i Netflix' hjemland, USA, og hele 74 % mere i forhold til det billigste Netflix-land, Tyrkiet.

Kun 50 % indhold i forhold til Japan

Det hører selvfølgelig også med til historien, at Danmark har nogle af verdens højeste lønninger. Danskerne betaler således i gennemsnit 0,29 % af deres årsindkomst for et årligt abonnement af den billigste slags, mens Netflix-brugere i Tyrkiet betaler 0,36 %, og i Indien må de hoste op med hele 4,8 % af årsindkomsten for et årsabonnement.

Udover at betale de højeste priser, må de nordiske lande også affinde sig med at være nogle af de lande i verden med færrest muligt tilgængelige titler. Hvor japanerne kan vælge blandt 6000 titler (både film og tv-afsnit), er der kun ca. det halve til rådighed for os i Norden.

Kommentarer

Danskerne betaler mest i verden for Netflix

  • ★★★0

    Den korte version: Fuck Netflix! 

    Essal17-09-18 09:51

  • ★★★★0

    Synes det er et fucking elendigt udvalg, som Netflix Danmark har. Deres udvalg af klassikere er jo decideret en hån. Men det bliver kun værre, som der kommer flere spillere på markedet, som trækker deres content ud for selv at stille det til rådighed. Ærgerligt, at man ikke kan lave en Spotify løsning, hvor "spillerne" får udbetalt iht. syn.

    Bruce17-09-18 10:15

  • ★★★0

    Synes det er et fucking elendigt udvalg, som Netflix Danmark har. Deres udvalg af klassikere er jo decideret en hån. Men det bliver kun værre, som der kommer flere spillere på markedet, som trækker deres content ud for selv at stille det til rådighed. Ærgerligt, at man ikke kan lave en Spotify løsning, hvor "spillerne" får udbetalt iht. syn.

    Netflix er i de senere år gået over til investere i eksklusive titler, for på den måde at have fuld råderet over rettighederne.
    Det er dyrt og det betyder mindre indhold. Desvære er de her Netflix titler også ofte af utrolig dårlig kvalitet og det virker som det bliver værre.
    Senest har de fjernet muligheden for at anmelde titlerne, hvilket sat yderlig gang i konspirationsteorierne.

    Og ja, det er irreterende med alle de tjenester. I de gode gamle dage kunne man klare sig med Netflix og Hulu. 

    Aranyhajú Nyárszépe17-09-18 10:33

  • ★★★★★★0

    Jeg kan ikke rigtigt se problemet. Hvis der er nogle af Netflix' egne produktioner man vil se, venter man jo bare til en god portion af dem er frigivet, ser hvad man vil i løbet af en måneds tid og afmelder abonnementet igen.

    Generelt set, er der jo ikke rigtigt nogle af de streamingtjenester der er til rådighed i Danmark, som har et specielt godt udvalg, men heldigvis har vi et par gratis tjenester.

    Det bliver dog kun værre og dyrere med tiden, fordi indholdet bliver fordelt over så mange forskellige tjenester, at hvis man vil have det hele, så kommer man sikkert til at betale mere end hvad den store tv-pakke fra YouSee koster.

    Zero Cool17-09-18 10:41

  • ★★★★★0

    Jeg ser gerne serier og filmoplevelser Netflix hver måned, så har egentlig nydt godt af et fast abonnement hos dem. Også selvom jeg betaler lidt ekstra for at få det i 4K-format. De andre streamingservices skifter jeg lidt imellem. Jeg er lige nu på Amazon Prime og FilmStruck, men skifter en af dem indenfor et par måneder tilbage til HBO. Jeg trøster mig med, at det stadig er billigere end dengang, jeg havde den dyreste pakke flow-TV.

    David Lund17-09-18 11:00

  • ★★★★0

    Ja, måske skulle man gøre sig lidt mere i at flytte abonnementer månedsvis. Nogen som ved, om der er andre udbydere, som gør sig i klassikere? 

    Bruce17-09-18 11:05

  • ★★★★★★0

    Ja, måske skulle man gøre sig lidt mere i at flytte abonnementer månedsvis. Nogen som ved, om der er andre udbydere, som gør sig i klassikere? 

    Filmstruck - men ved ikke lige, om du mente andre end dem :)

    Filmstruck er TCM+Criterion Collection. Så er der selvfølgelig også Dansk Filmskat, hvis man er til gamle danske film.

    Men fremtiden er helt sikkert at skifte fra måned til måned, hvis man gerne vil have det meste ud af sin streaming. 

    Guldager17-09-18 13:13

  • ★★★0

    Jeg kan ikke rigtigt se problemet. Hvis der er nogle af Netflix' egne produktioner man vil se, venter man jo bare til en god portion af dem er frigivet, ser hvad man vil i løbet af en måneds tid og afmelder abonnementet igen.

    Generelt set, er der jo ikke rigtigt nogle af de streamingtjenester der er til rådighed i Danmark, som har et specielt godt udvalg, men heldigvis har vi et par gratis tjenester.

    Det bliver dog kun værre og dyrere med tiden, fordi indholdet bliver fordelt over så mange forskellige tjenester, at hvis man vil have det hele, så kommer man sikkert til at betale mere end hvad den store tv-pakke fra YouSee koster.

    Det kan du selvfølgelig have ret i, men tror også at de ligesom andre abonnementtjenester, lever højt på at folk måske ikke får det afmeldt igen.

    Og så var min pointe også bare, at det netop ikke altid har været sådan. Der var en gylden periode, hvor der var mere materiale og af højere kvalitet, på færre tjenester.
    Det var tiden før Netflix begyndte at slå ned på omgåelse af geoblocking, hvor man bare kunne shoppe rundt mellem landene.

    Syntes måske også lidt man sænker baren for kvaliteten, når man spiser folk af med alle de crap titler. De har som sagt fjernet muligheden for at læse/skrive anmeldelser på deres platform og det er næppe alle almindelige mennesker der forstår at checke en titel ud på IMDb/RT.

    Aranyhajú Nyárszépe17-09-18 13:34

  • ★★★★0

    Så vil jeg kigge på Filmstruck :) Tak!

    Bruce17-09-18 13:39

  • ★★★★★★0

    Det har jo kun været ekstra lækkert, fordi rettighedshaverne i en periode valgte at se gennem fingrene med, at folk fra bl.a. Danmark kunne tilgå Netflix i USA. Det kom nok ikke som en stor overraskelse, at bl.a. Netflix blev tvunget til at lukke for det hul.

    Det svarer jo lidt til dengang hvor man kunne købe musik billigt på AllOfMP3, hvilket teknisk set ikke var ulovligt, selvom de ikke betalte rettighedshaverne, da alle serverne stod i Rusland, men "hullet" blev så lukket alligevel, da alle betalingsportaler nægtede at arbejde sammen med AllofMP3.

    En gylden periode, jep, men igen ikke den store overraskelse, at man lukkede for det, selvom det teknisk set ikke var en ulovlig service.

    For mit eget vedkommende, betyder det ikke alverden at indholdet bliver spredt udover flere tjenester, fordi mit forbrug bliver alligevel ikke større af den grund, så længe man stadig kan købe film og serier på fysiske medier. Samtidig er det jo ikke sikkert, at det bliver så slemt i Europa, fordi alle de services som findes i USA, som ikke er her, har en tendens til at bruge Netflix.

    Zero Cool17-09-18 13:59

  • 0

    @Bruno, det er så en ret dum sammenligning, for Netflix betaler trods alt til rettighedshaverne.

    Nagash18-09-18 03:08

  • ★★★1

    Jeg har aldrig forstået hvad det fede var ved Allofmp3. Når rettighedshaverne alligevel ingen penge fik, så kunne man vel ligesågodt piratkopiere det, end at betale til nogle suspekte russere.

    Aranyhajú Nyárszépe18-09-18 07:59

  • ★★★★★0

    Er der lukket for tilgang til at se amerikansk Netflix?!

    David Lund18-09-18 09:58

  • ★★0

    Køber en måned en gang imellem og ser det jeg finder spændene, have det kørende i en periode, men brugte det aldrig nok. Til gengæld har jeg amazone prime, det koster jo kun det halve og vil gerne betale lidt for the grand tour.

    Weird_J18-09-18 16:49

  • ★★★0

    Er der lukket for tilgang til at se amerikansk Netflix?!

    Det lang tid siden jeg har prøvet, men der var det blevet ret bøvlet. Prøvede flere forskellige smart dns udbydere og det var ret ustabilt. Tilsidst skulle man også bøvle med blokere alle mulige adresser.
    Og så virkede det netop kun med den amerikanske. Der ligger massere på de andre lande også og det fede var dengang at man kunne skifte rundt efter hvad lande der havde det man ville se.

    Det er godt nogle år siden, men læste på et tidspunkt at mængden af indhold faldt drastisk på grund af Netflix strategi med at satse på eksklusivt indhold.


    Hulu har jeg aldrig haft problemer med, men de har jo ikke Criterion længere.

    Hvis det er blevet nemt igen, så vil jeg da gerne høre om det :)
    Ellers var det nok noget der var for godt, til at det kunne holde ved.

    Aranyhajú Nyárszépe18-09-18 19:56

  • ★★★★★0

    Jeg var lidt sarkastisk. Netflix virker uden problemer med de fleste VPN-services. Jeg har brugt ExpressVPN i snart et halvt år, og har aldrig oplevet problemer med tilgang til amerikansk Netflix. Men så igen - det er ret sjældent, at jeg bruger det til Netflix. Det amerikanske udvalg er slet ikke, hvad det har været. Amazon Prime derimod... wa wa wee wa!

    David Lund18-09-18 20:13

  • 0

    Jeg har NordVPN og det fungerer også fint til Netflix og andre amerikanske services. Amazon Prime er det ikke også mest deres egne serier der er noget værd på deres service eller køber de nogle interessante film og serier ind.

    Jeg bruger så også mest VPN for at kunne tilgå dansk indhold, DR og TV2 primært, og Netflix er så bare en bonus.

    Whispering Horse18-09-18 20:25

  • ★★★★★0

    Jeg har NordVPN og det fungerer også fint til Netflix og andre amerikanske services. Amazon Prime er det ikke også mest deres egne serier der er noget værd på deres service eller køber de nogle interessante film og serier ind.

    Jeg bruger så også mest VPN for at kunne tilgå dansk indhold, DR og TV2 primært, og Netflix er så bare en bonus.

    Amerikansk Amazon Prime har meget af det, som jeg elskede ved amerikansk Netflix førhen. Dvs. et hav af b-genrefilm. Især fra 80’erne.

    David Lund18-09-18 20:27

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen