Darth Maul vender tilbage i animationsserien "Star Wars: Maul - Shadow Lord"

Den ikoniske sith får sin helt egen serie i 2026.

Så er der godt nyt til fans af "Star Wars"-skurken Darth Maul, der første gang så dagens lys i "Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende" fra 1999.

Den frygtindgydende sith lord med dobbelt lyssværd vender nemlig snart tilbage i en kommende animationsserie med titlen "Star Wars: Maul - Shadow Lord". Det er netop kommet frem i forbindelse med årets store Star Wars Celebration-event i Tokyo, Japan. 

Se også: MOOVY TV:"STAR WARS: THE BAD BATCH"-INTERVIEW MED OMEGA-SKUESPILLEREN MICHELLE ANG

Skuespilleren Sam Witwer, der tidligere har lagt stemme til Darth Maul i animationsserierne "Star Wars: The Clone Wars" og "Star Wars Rebels", gør comeback i "Star Wars: Maul - Shadow Lord", der finder sted efter sidste sæson af "Star Wars: The Clone Wars". Her pønser den genopstandne Maul på at genopbygge og udvide sit forbrydersyndikat, Crimson Dawn, på en mystisk planet langt væk fra Imperiets rækkevidde. Serien er sat til at udkomme på Disney+ engang næste år.

Darth Maul blev oprindeligt portrætteret af stuntmanden og martial arts-eksperten, Ray Park, i føromtalte Episode I, og han gentog rollen som den hornede skurk i Ron Howards "Solo: A Star Wars Story" fra 2018. Karakteren har efterhånden optrådt i et hav af "Star Wars"-film, -spil, -serier og -bøger, og det til trods for, at Darth Maul oprindeligt måtte lade livet i "Den usynlige fjende".

Ud over den kommende Maul-animationsserie kan fans af den fjerne galakse bl.a. se frem til "Star Wars: Tales of the Underworld", der udkommer på Disney+ den 4. maj.

Kommentarer

Darth Maul vender tilbage i animationsserien "Star Wars: Maul - Shadow Lord"

  • ★★★★0

    Man kan vel ikke sige at han måtte “lade livet” i Den usynlige fjende - da han jo overlevede og fik sat en ny mekanisk “underkrop” på. Men han blev ihvertfald uskadeliggjort i filmen :)

    Gorman18-04-25 17:29

  • ★★★★★0

    Mødte Ray Park til messen i Sverige for nogle år siden og deltog i hans Q&A. Fik hans autograf men ingen selfie, da det var overstået... under hans foredrag var der optakt til at vise hans moves, men det blev ikke til noget. Derudover, var han yderst veloplagt og imødekommende...

    Nej tak til animationsserie 

    Ryder66618-04-25 17:56

  • 0

    Var det ikke noget med: Let the past Die, kill it if you have to. Jeg skal dog se den, men det jeg stadigvæk venter på er en serie med Luke Skywalker og Lor San Tekka mens de søger efter skjulte jedi/sith artefacts. Det er nærmest kriminelt hvor lidt Lor San Tekka, spillet af Max Von Sydow, er blevet brugt.

    Johnny4218-04-25 18:12

  • ★★★1

    Man kan vel ikke sige at han måtte “lade livet” i Den usynlige fjende - da han jo overlevede og fik sat en ny mekanisk “underkrop” på. Men han blev ihvertfald uskadeliggjort i filmen :)

    Det er vist en eftertanke set i bagklogskabens ulideligt klare lys. Når man hugges midtover og Mace Windu udtaler “but which was destroyed…”, så er det naturligvis meningen, at Maul skulle forestille at være omkommet.  Lidt som hvis føromtalte Windu skulle genopstå i en kommende film/serie. Han går jo også for at være død…lige indtil en eller anden beslutter at genoplive ham.

    Thomas Fenger18-04-25 19:06

  • ★★★★★0

    Yes - fedt :-)

    S. Rico18-04-25 19:15

  • ★★★★0

    Det er vist en eftertanke set i bagklogskabens ulideligt klare lys. Når man hugges midtover og Mace Windu udtaler “but which was destroyed…”, så er det naturligvis meningen, at Maul skulle forestille at være omkommet.  Lidt som hvis føromtalte Windu skulle genopstå i en kommende film/serie. Han går jo også for at være død…lige indtil en eller anden beslutter at genoplive ham.

    Sådan kan man også betragte det, ja :)

    Gorman18-04-25 23:36

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen