David Lynch er færdig med at lave film

Vi er blot få uger fra tv-premieren på den 3. sæson af den legendariske tv-serie "Twin Peaks", men en af føljetonens helt store bagmænd, David Lynch, har åbenbart ingen planer om at vende tilbage bag kameraet på en film.

I et interview med det australske nyhedsmedie The Sydney Morning Herald fortæller Lynch, at den ekstremt eksperimenterende "Inland Empire" fra 2006 vil stå tilbage som hans allersidste spillefilm.

"Ja, det har jeg," konstaterer Lynch kort og præcist, da han bliver spurgt direkte, om han har lavet sin sidste film. Og filmbranchens nuværende helbred har åbenbart spillet en stor rolle i Lynchs beslutning:

"Meget har ændret sig. Mange film klarer sig dårligt finansielt, selvom de er fremragende film, og de film, der klarer sig godt, er ikke den slags film, jeg har lyst til at lave."

Man skulle ellers ikke tro, at finansielle overvejelser var af betydning for en kunstner som Lynch, hvis unikke film sjældent scorer kassen, men til gengæld oftest høster priser og flotte anmeldelser.

Ud over "Inland Empire" prydes Lynchs CV også af film som "Mulholland Drive", "Elefantmanden", "Eraserhead", "Lost Highway" og "Blue Velvet".

"Twin Peaks", der også bliver vist på Cannes-festivalen, vender tilbage på HBO Nordic 22. maj – dagen efter den amerikanske premiere. Du kan se traileren her.

Kommentarer

David Lynch er færdig med at lave film

  • ★★★★★1

    Øv :-( Man kan da håbe, at han en skønne dag ændrer mening og disker op med et bedre punktum for en fantastisk karriere.

    The Insider 6-05-17 12:06

  • ★★★★★★1

    Ja synd han slutter med en af sine svageste film!!! Måske, uanset hans forklaring på hvorfor, det også spiller ind at han ikke føler han kan ramme niveau mere der rykker? 

    T. Nielsen 6-05-17 12:22

  • ★★★★★1

    Ja synd han slutter med en af sine svageste film!!! Måske, uanset hans forklaring på hvorfor, det også spiller ind at han ikke føler han kan ramme niveau mere der rykker? 

    Det kan sagtens være! Det er også takket være "Inland Empire", at jeg ikke kan undgå at være liiiiidt nervøs op til premieren på de nye "Twin Peaks"-afsnit... Men det betyder da i det mindste, at han har noget sund selvindsigt.

    The Insider 6-05-17 12:24

  • ★★★★★★1

    Det kan sagtens være! Det er også takket være "Inland Empire", at jeg ikke kan undgå at være liiiiidt nervøs op til premieren på de nye "Twin Peaks"-afsnit... Men det betyder da i det mindste, at han har noget sund selvindsigt.

    Ja det da bestemt meget klogt at stoppe, hvis man ikke føler man helt har mere at byde på. Det kunne en del kunstnere tage ved lære af (selv om jeg dog grundlæggende mener de skal lave hvad de lyster, men KUN hvis de lyster!!!)

    T. Nielsen 6-05-17 12:29

  • ★★★★★1

    Ja det da bestemt meget klogt at stoppe, hvis man ikke føler man helt har mere at byde på. Det kunne en del kunstnere tage ved lære af (selv om jeg dog grundlæggende mener de skal lave hvad de lyster, men KUN hvis de lyster!!!)

    Hørt! Og HVIS Lynch så pludseligt vælger at genoptage filmkarrieren, ved man da, at det er noget betydningsfuldt, han har i støbeskeen. Åha, får helt lyst til at holde et lille Lynch-maraton... har du en favorit, Thomas?

    The Insider 6-05-17 12:39

  • ★★★★★★0

    Hørt! Og HVIS Lynch så pludseligt vælger at genoptage filmkarrieren, ved man da, at det er noget betydningsfuldt, han har i støbeskeen. Åha, får helt lyst til at holde et lille Lynch-maraton... har du en favorit, Thomas?

    Mulholland Drive eller The Elephant Man ville jeg nok pege på som favoritter. Det er i hvert fald dem jeg har rated højst. Det er dog indrømmet en del år siden jeg så dem.

    Dig?

    T. Nielsen 6-05-17 12:45

  • ★★★★★2

    Mulholland Drive eller The Elephant Man ville jeg nok pege på som favoritter. Det er i hvert fald dem jeg har rated højst. Det er dog indrømmet en del år siden jeg så dem.

    Dig?

    Jeg ville nok også snuppe "Elefantmanden"! Tuder som pisket hver eneste gang (men altså... jeg er efterhånden så rørstrømsk, at jeg kan græde (og HAR grædt!) over en tv-reklame med en nuttet gris), og så er den jo samtidigt visuelt og auditivt uforlignelig. Det er sikkert derfor, den er min favorit - fordi den både forfører sanserne OG hjertet. Men "Mulholland Drive" er også fantastisk - har faktisk kun set den én gang, og det er jo for dårligt... "Eraserhead" HADEDE jeg første gang, men har knustelsket lige siden det første gensyn :-) Igen: må snart snuppe et maraton!

    The Insider 6-05-17 12:50

  • ★★★2

    Altså. :) Jeg synes "Inland Empire" er et vidunderligt stykke filmisk galskab. Jeg indrømmer, at den nok vil være en prøvelse for 99% af sit publikum, men jeg synes den er fuldstændig formidabel.

    "Mulholland Drive" er dog nok min favorit alt i alt, om end jeg også har en meget stor svaghed for "Lost Highway".

    Benway 6-05-17 13:02

  • ★★★★★0

    Jeg kan godt huske dine 6 stjerner, Søren! :-D Ej, jeg må også få den genset... jeg mindes bare, at jeg hurtigt mistede tålmodigheden, mens jeg slugte praktisk talt alle hans andre film råt - inklusive "Lost Highway"!

    The Insider 6-05-17 13:09

  • ★★★★0

    Ja synd han slutter med en af sine svageste film!!! Måske, uanset hans forklaring på hvorfor, det også spiller ind at han ikke føler han kan ramme niveau mere der rykker? 

    Mind mig endelig om det :) Jeg forsøgte endda med et gensyn men jeg synes ganske enkelt, at Lynch mistede grebet om sin metier. Jeg har sjældent kedet mig så meget. 

    Ellers er det et solidt CV, på trods af et par svipsere. Og selvfølgelig må en som Lynch også tænke i kr og øre. Han laver film til et publikum. Nogen giver ham penge for det. 

    The Straight Story er faktisk også værd at fremhæve. 

    Babo 6-05-17 14:06

  • ★★★★★0
    Og selvfølgelig må en som Lynch også tænke i kr og øre. Han laver film til et publikum. Nogen giver ham penge for det. 

    Jeg synes bare stadig, det er et lidt spøjst argument - netop fra Lynch. Jeg kan da ikke forestille mig, at han i dag ville have sværere ved at sikre finansiering til et filmprojekt end tidligere, eller at en ny film ville tjene markant mindre/mere end tidligere af slagsen (ovenpå en SÅ lang pause fra filmmediet ville en ny film da helt sikkert generere store overskrifter og stor profit, forestiller jeg mig endda).

    The Insider 6-05-17 14:10

  • ★★★★★★0

    Mind mig endelig om det :) Jeg forsøgte endda med et gensyn men jeg synes ganske enkelt, at Lynch mistede grebet om sin metier. Jeg har sjældent kedet mig så meget. 

    Ellers er det et solidt CV, på trods af et par svipsere. Og selvfølgelig må en som Lynch også tænke i kr og øre. Han laver film til et publikum. Nogen giver ham penge for det. 

    The Straight Story er faktisk også værd at fremhæve. 

    Ha ha ha ha ja du var virkelig på prøve dengang jeg slæbte dig med ind og se den (gratis:) Du forsøgte at overtale mig til at gå FØR tid:-D 

    T. Nielsen 6-05-17 16:43

  • ★★★★0

    Ha ha ha ha ja du var virkelig på prøve dengang jeg slæbte dig med ind og se den (gratis:) Du forsøgte at overtale mig til at gå FØR tid:-D 

    Jeg skulle have lyttet til mig selv og haft et par grå hår mindre i dag :)

    Babo 6-05-17 16:45

  • ★★★★★★0

    Jeg skulle have lyttet til mig selv og haft et par grå hår mindre i dag :)

    Ha ha ja men i dag er din smag dog blevet ret meget mere raffineret, hvis jeg må kalde det sådan. Så nu kunne du have trukket mig med ind og se den:-)

    T. Nielsen 6-05-17 16:49

  • ★★★★0

    Ha ha ja men i dag er din smag dog blevet ret meget mere raffineret, hvis jeg må kalde det sådan. Så nu kunne du have trukket mig med ind og se den:-)

    Jeg tror jeg ville skåne os begge to i dag :)

    Babo 6-05-17 16:56

  • 0

    "David Lynch, har åbenbart ingen planer om at vende tilbage bag kameraet."

    Ved ikke om I fejltolker ham, eller bare kommer til at bruge et forkert udtryk?
    For jeg er ret sikker på, at han ikke stopper med at "stå bag kameraet". Han vil bare ikke lave flere film. Forstået sådan, at han nok bliver ved TV-mediet fremover, fordi han føler han kan få lov at udfolde sit kunstneriske udtryk bedre der. Netop fordi at den slags som klarer sig dårligt på film, faktisk klarer sig godt på TV.

    Det er i hvert fald sådan jeg tolker den udtalelse. Synes i hvert fald det er meget påfaldende, at der hele tiden lægges vægt på, at han er færdig med at lave FILM.

    Nagash 7-05-17 16:17

  • ★★★★★0

    Færdig med film, men ikke med at filme. 

    Lars! 7-05-17 16:54

  • 0

    #Riqon - Præcis :)

    Nagash 7-05-17 18:02

  • ★★★★0

    #Riqon - Præcis :)

    Det synes jeg nu også fremgår meget godt af nyheden?

    Overskriften: David Lynch er færdig med at lave film.

    Og i nyheden: "Inland Empire" fra 2006 vil stå tilbage som hans allersidste spillefilm... "Ja, det har jeg," konstaterer Lynch kort og præcist, da han bliver spurgt direkte, om han har lavet sin sidste film.

    chandler75 7-05-17 18:18

  • 0

    #Rasmus Drews - Ja, men denne sætning siger jo, at det er helt slut, også med TV:"David Lynch, har åbenbart ingen planer om at vende tilbage bag kameraet."

    Nagash 7-05-17 20:20

  • ★★★★0

    Jeg synes nu, at de andre udsagn rimelig godt slår pointen fast, men jeg har nu tilføjet "på en film", så der i hvert fald ikke kan være nogen tvivl :)

    chandler75 7-05-17 20:25

  • 0

    Det var også derfor jeg spurgte, om det bare var et forkert udtryk. Men tak for rettelsen :)

    Nagash 7-05-17 20:31

  • ★★★★★★0

    Jeg synes nu, at de andre udsagn rimelig godt slår pointen fast, men jeg har nu tilføjet "på en film", så der i hvert fald ikke kan være nogen tvivl :)

    Jeg forstod dig:-D

    T. Nielsen 7-05-17 20:34

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen