"Deadpool" træder overraskende ind i Oscar-ræset

I går var Hugh Jackman ude og tale sin superheltekollega Ryan Reynolds præstation som Deadpool op til en Oscar-nominering for bedste skuespiller. Mens dette endnu virker ret usandsynligt, har selve filmen "Deadpool" skudt sig selv i stilling.

Det har den i kraft af sin nominering til prisen for årets bedste film ifølge Producers Guild of America, bedre kendt under forkortelsen PGA. Dermed har filmen om den metabevidste antihelt blandt andet udkonkurreret Martin Scorseses "Silence".

De forbedrede odds for "Deadpool" skal ses i lyset af producenternes brancheorganisation PGA, hvis nomineringer næsten altid har været blandt de klareste indikationer på, hvordan Oscar-feltet vil udforme sig.

De nominerede til PGA-prisen for Bedste film:

"Arrival"

"Deadpool"

"Fences"

"Hacksaw Ridge"

"Hell or High Water"

"Hidden Figures"

"La La Land"

"Lion"

"Manchester by the Sea"

"Moonlight"

Foruden Bedste film har PGA også offentliggjort nomineringerne for henholdsvis Bedste animationsfilm og Bedste dokumentar. 

Bedste animationsfilm:

"Find Dory"

"Kubo - den modige samurai"

"Vaiana"

"Kæledyrenes hemmelige liv"

"Zootropolis"

Bedste dokumentar:

"Dancer"

"The Eagle Huntress"

"Life, Animated"

"O.J. Made in America"

"Tower"

Kåringen af PGA-priserne finder sted 28 januar.

Kommentarer

"Deadpool" træder overraskende ind i Oscar-ræset

  • ★★★1

    Fair nok, at slå et slag for at superheltefilm kan komme med i de tunge kategorier - for der ér trods alt eksempler på virkeligt gode film i genren. Men lige at "Deadpool" er med, synes jeg ærligt talt er til grin. 

    Dolphinfriendly11-01-17 13:10

  • ★★★★★★0

    Hvilken film (hvis du ser bort fra hvornår de er lavet) havde du hellere set?

    T. Nielsen11-01-17 13:23

  • ★★★★★0

    Når vi snakker superheltefilm, så havde jeg hellere set "Captain America: Civil War" blandt de nominerede end "Deadpool".

    Kruse11-01-17 13:27

  • ★★★★★★0

    Det også et godt valg Kruse og bedre end Deadpool.

    T. Nielsen11-01-17 13:28

  • ★★★1

    Eksempelvis "The Dark Knight" eller "Watchmen" - superheltefilm, der byder på mere end gængs underholdning, medmindre det er så vanvittigt eksekveret som "Mad Max Fury Road". Ellers kan "Fast & Furious 7" vel også komme med i opløbet. At "Deadpool" er med, ser jeg som et enormt populistisk valg.

    Dolphinfriendly11-01-17 13:37

  • ★★★0

    Når vi snakker superheltefilm, så havde jeg hellere set "Captain America: Civil War" blandt de nominerede end "Deadpool".

    Selvom jeg personligt heller ikke kan se at "Civil War" hører hjemme blandt sidste års bedste film, bør det være dén, hvis det endeligt skulle være en superheltefilm fra sidste år.

    Dolphinfriendly11-01-17 13:35

  • ★★★★★★0

    The Dark Knight og Watchmen er jeg helt enig i er langt bedre og vægtigere film, med et langt dybere ambitionsniveau end Deadpool. 

    Om Civil War var blandt de bedste film sidste år, skal jeg lade stå usagt. Jeg mangler stadig at se et par store titler før jeg tør have en mening om det. Nu var det også kun lige superhelte film jeg tænkte på, da det var topic. Der er den bedre end Deadpool. 

    T. Nielsen11-01-17 13:41

  • ★★★★0

    Jeg synes det er fint med Deadpool over Civil War. Den er friskere (og sjovere) og alene af den grund er det ok, hvis man nu skulle vælge en ud. Og så kan jeg godt lide den effekt, som Deadpool tilsyneladende har haft på boxoffice, at R-Rated film ikke er noget pengebosserne skal frygte. 

    Babo11-01-17 13:48

  • ★★★★★★0

    Det en fin pointe Babo, selv om det jo intet siger om kvaliteterne og dermed ville det være en politisk motiveret beslutning, fremfor en filmisk synes jeg. Jeg er i øvrigt enig i at den er sjovere og et frisk pust til genren. Den er bare ikke en bedre film.

    T. Nielsen11-01-17 13:58

  • ★★★★0

    Det en fin pointe Babo, selv om det jo intet siger om kvaliteterne og dermed ville det være en politisk motiveret beslutning, fremfor en filmisk synes jeg. Jeg er i øvrigt enig i at den er sjovere og et frisk pust til genren. Den er bare ikke en bedre film.

    Nu kender jeg ikke baggrunden for vælgernes beslutning, men jeg formoder, at de også har valgt udfra filmiske kvaliteter. Så den del skal selvfølgelig 'være der'. At filmen så tilsyneladende også har haft en indvirke på 'kommende satsninger', er en bonus, som tæller med. Som film synes jeg den fungerer en anelse bedre, end 'Civil War', fordi den står på egne ben og har ikke travlt med at etablere 117 karakterer. Så på den måde tror jeg den har lidt større gensynsglæde, men samtidig ligger de også ret tæt synes jeg. Jeg var en smule undervældet af 'Civil War' i forhold til forgængeren, og på den anden side, positivt overrasket over 'Deadpool'.

    Men når denne her ikke kunne, så bør ingen kunne:

    www.youtube.com/watch

    Babo11-01-17 14:22

  • ★★★★★★0

    og har ikke travlt med at etablere 117 karakterer. 

    Er alderen begyndt at gøre det svært at følge med;-)

    T. Nielsen11-01-17 14:21

  • ★★★★0

    Er alderen begyndt at gøre det svært at følge med;-)

    Er den udkommet som lydbånd? :)

    Babo11-01-17 14:26

  • ★★★★★★0

    Er den udkommet som lydbånd? :)

    Ha ha ha:-D

    T. Nielsen11-01-17 14:34

  • ★★★★★0

    Jeg hører til den (tilsyneladende) lille gruppe af folk, der knapt nok trak på smilebåndet af "Deadpool".

    Kruse11-01-17 15:00

  • ★★★0

    Jeg hører til den (tilsyneladende) lille gruppe af folk, der knapt nok trak på smilebåndet af "Deadpool".

    Du er ikke alene.

    Dolphinfriendly11-01-17 15:10

  • 0

    Nu er det jo PGA-awards, så det skal ses ift. filmens produktion, og der er der ingen tvivl om, at 'Deadpool' har været nyskabende og generelt en succes på det produktionsmæssige plan.

    BusinessMonkey11-01-17 15:21

  • 1

    De seneste to år har Oscar-uddelingen "kun" indeholdt 8 titler i bedste film-kategorien, og med ti film kan PGA tillade sig at skæve til en popcorn-film som "Deadpool". Den falder bare besynderligt meget uden for kontekst.

    Laudable11-01-17 19:19

  • ★★★★0

    Jeg tror nu ikke den bliver oscar nomineret for bedste film. Til gengæld er jeg ret overbevist om, at 'Silence' gør. 

    Babo11-01-17 20:48

  • ★★★★★★0

    Historiske dramaer har altid været oplagte Oscar kandidater kunne man føle. 

    Hvorfor kom den ind i billedet her i øvrigt?

    T. Nielsen11-01-17 21:25

  • ★★★★0

    Nyheden nævner 'Silence' og dens manglende nominering her, men jeg tror den kommer i Oscar betragtninger. 

    Babo11-01-17 22:13

  • ★★★★★★0

    Nå ja, jeg snorksover da:-D 

    T. Nielsen11-01-17 22:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen