Den danske thriller "Den skyldige" vinder publikumsprisen på Sundance

Filmen fik en stormende modtagelse på festivalen sidste weekend, hvor den blev hyldet af samtlige medier.

Jakob Cedergren har hovedrollen i thrilleren "Den skyldige", der netop har vundet publikumsprisen i den internationale spillefilmskonkurrence på Sundance Film Festival, kaldet "World Cinema Dramatic Audience Award".

Filmen, som er instruktør Gustav Möllers debutfilm, fik en stormende modtagelse på festivalen sidste weekend, hvor den blev hyldet af samtlige medier, der har anmeldt den, bl.a. Variety, Hollywood Reporter, The Village Voice, Rogerebert.com og Screen International, som i en artikel kalder filmen "én af de mest beundrede" på festivalen i år. To dage efter købte Magnolia Pictures distributionsrettighederne til filmen i USA og Canada, hvor filmen vil få biografpremiere i løbet af 2018. Det skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse-

I Gustav Möllers psykologiske thriller spiller Jakob Cedergren politibetjenten Asger Holm, der besvarer et 112-opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt, starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større, end Asger først troede.

Filmen får dansk premiere 14. juni.

Kommentarer

Den danske thriller "Den skyldige" vinder publikumsprisen på Sundance

  • ★★0

    Lyder meget som en amerikansk film... med Halle Berry vist?

    The Paki Don29-01-18 10:26

  • 0

    Lyder meget som en amerikansk film... med Halle Berry vist?

    Ja, var også min første tanke..

    Martinio07 28-02-18 22:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen