Den næste "Star Trek"-film udskydes

Trekkies kan dog glæde sig over, at den 14. "Star Trek"-spillefilm kun udkommer et halvt år senere end ventet.

Som vi rapporterede på Moovy tilbage i juli, så er en ny "Star Trek"-spillefilm på vej, som instrueres af "WandaVision"-instruktøren Matt Shakman og produceres af J.J. Abrams ("Star Wars: The Rise of Skywalker").

Abrams har produceret franchisens tre seneste spillefilm, herunder "Star Trek Beyond", mens han også instruerede filmene "Star Trek" og "Star Trek Into Darkness".

Men Paramount Pictures har dog følt sig nødsaget til at udskyde filmens premieredato – fra den 9. juni 2023 til den 22. december 2023.

Læs også: Film om "Star Trek"-skaberen Gene Roddenberry er på vej

Patty Jenkins' "Star Wars"-projekt, "Rogue Squadron", blev forleden udskudt fra netop december 2023 – det havde ellers vært sjovt at se de to store sci-fi-franchises duellere i biograferne.

Vi ved stadig intet om plottet i den næste "Star Trek"-film, som får manuskript af Lindsey Beer og Geneva Robertson-Dworet. Beer har bl.a. arbejdet på "Chaos Walking", mens Robertson-Dworet skrev den nyeste "Tomb Raider"-film og Marvels "Captain Marvel".

Som vi også skrev for nylig på Moovy, så har filmselskabet Paramount faktisk adskillige nye "Star Trek"-spillefilm i støbeskeen. Herunder kan I se vores eksklusive interviews med holdet bag sci-fi-sagaens seneste film, "Star Trek Beyond":

Kommentarer

Den næste "Star Trek"-film udskydes

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen