Den perfekte gave til en Marvel-fan?

Det er nu muligt at få fingre i den måske perfekte gave til enhver stor fan af Marvel-superheltefilmene i form af boksen Marvel Cinematic Universe: Phase 2 Collection, der indeholder de såkaldte "fase 2"-film i Marvel-filmuniverset: "Iron Man 3", "Thor: The Dark World", "Captain America: The Winter Soldier", "Guardians of the Galaxy", "Avengers: Age of Ultron" og "Ant-Man".

Ikke nok med at man får alle filmene på både 3D Blu-ray og 3D Blu-ray, så indeholder boksen også en 1:1 kopi af Orb'en med en af de seks dødelige Infinity Stones samt meget andet lir for samlere. Man får også en bonusdisk med 166 minutters ekstramateriale.

Boksen udgives som en såkaldt "limited edition", men det forlyder ikke, hvor mange eksemplarer, den udgives i. Marvel Cinematic Universe: Phase 2 Collection udkommer 8. december, men kan allerede nu forudbestilles på Amazon.com.

Kommentarer

Den perfekte gave til en Marvel-fan?

  • ★★★★★0

    Det ser jo ganske fint ud som sådan lidt nørdet samler-gear. Bare en skam at et par af filmene stinker. 

    Lars!26-10-15 11:38

  • 0

    Ville elske denne box plus phase 1 boxen. Det er dog for dyrt at skulle hente den hjem fra USA, især når jeg ikke kan afspille filmene.

    Superknys26-10-15 13:00

  • ★★★★★0

    Jeg troede egentlig, at jeg var ret glad for Marvel, men der er kun to af de film, jeg synes er gode. Getting old I guess...

    David Lund26-10-15 19:27

  • ★★★★★★0

    Superknys, umiddelbart er alle Marvel-filmene regionsfri, så det skulle ikke være et problem.

    Zero Cool27-10-15 11:29

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen